Sukkersød og forudsigelig

3.0
Altid søde og hjælpsomme Jane, har været brudepige 27 gange og involverer sig altid dybt i planlægningen af alle andres bryllupper.
Da hendes søster scorer Janes drømmefyr og chef for næsen af hende, er det naturligt for hende at gemme følelserne og hjælpe til som altid.
Dog lurer oprøret under Janes kønne overflade og provokeret af den sexede, men kyniske bryllupsskribent Kevins mange stikpiller, får hun endelig luft for sine frustrationer og finder kærligheden selv...

Både Katherine Heigl (Jane) og James Marsden (Kevin) gør deres bedste for at holde sødmen, romantikken og ikke mindst en tiltrængt humoristisk distance i filmen, men det er svære odds når manuskriptet ikke byder på overraskelser og twists i handlingen.
Filmen er der egentlig ikke noget galt med, men på et marked med mange romantiske komedier, stikker den ikke ud eller bidrager væsentligt til genren.
Hurtigt set - hurtigt glemt, men en fin lille film til den hyggeaften med veninderne.
27 Bryllupper