professionsstolthed
4.0
Velskrevet og yderst begavet satirekomedie, der omfavner et semi-kontroversielt emne (tobaksrygning og det potentielt skadelige ved dette) og behandler det med en smittende sorthumoristisk energi, hvorimellem nuancerede argumentationer tager brodden af de forstyrrende elementer og i stedet leverer en objektiv skildring af en unik karakter, der tilfældigvis arbejder indenfor tobaksindustrien. Thank You For Smoking (titlen er i sig selv fantastisk) er baseret på en langt mere actionpræget og mindre analyserende roman af Christopher Buckley, og denne selvstændige adaption markerer sig som en lovende karriereindledning for den unge instruktør Jason Reitman (søn af den aldrende Ivan Reitman), der allerede nu har indfriet forhåbningerne med sin anden spillefilm, den sødladne og skævt charmerende Juno. Thank You For Smoking er ganske vist en mindre bagatel af en film, der ikke er så original, som den sine steder er blevet ophøjet til, men den er til gengæld så finurlig og vidunderlig velfortalt uden konkret stillingtagen, at man ikke kan undgå at forlade filmen med stærk affektion og en hunger efter mere.
Den sublime karakterskuespiller Aaron Eckhart indtager hovedrollen som filmens sympatiske, men også grænseløst amoralske anti-helt, der arbejder som selvudlært lobbyist for tobaksindustrien, hvis faktums om fysisk forringelse af rygning han fordrejer, skjuler og manipulerer med, alt ved hjælp af talen og argumentationens kraft. Og hvor gør han det umådelig overbevisende! Eckhart indsprøjter en uimodståelig charme hos sin karakter, der atypisk nok hverken er selvfornægtende eller i besiddelse af moralske skrupler. ´I talk for a living´ siger han, og hans to bevæggrunde for dette er, at det er det eneste, som han er god til og huslejen jo skal betales. Thank You For Smoking er velbesatte i alle roller i det talrige figurgalleri (J.K. Simmons skinner atter igennem som hurtigsnakkende og hyklerisk chef, mens Maria Bello og David Koechner supplerer filmen med sine bedste biroller som to-tredjedele af den fatale trio, der hver især repræsenterer alkohol, tobak og våbensmugling, en grandios komisk genistreg med stærke pointer), men filmens store scoop er sin hovedkarakter, der med en velartikulation sjældent set på film, kunne sælge katte til en musefarm. Da Eckhart efter en nærdødsoplevelse vil citere sin læge for, at ´cigaretterne paradoksalt nok reddede dit liv´, skinner filmens skarpe og underfundige humor klarest igennem, og Reitman udleverer kærligt sin nation som hyklere, der ikke selv kan tage ansvar for sine handlinger og hellere vil stå fordømmende på sidelinjen og overvære modparter tovtrække hinanden. Og blandt de evindelige debatter om cigaretternes potentielle livstruende effekt, ankommer filmens sande pointe, der intet har med de fatale industrier at gøre; personlig frihed handler om ansvar og stillingtagen, ikke fordømmelse.
Thank You For Smoking er stringent fortalt og undviger heldigvis den standardiserede udviklingshistorie (Eckhart opgiver slutteligt tobaksindustrien, men starter i stedet sin egne forelæsningskurser, hvor han fralærer sig det diffuse i offentlige udtalelser), og jeg efterlod filmen uden hverken trang til eller afsky ved at ryge. Forbandet god underholdning! Tæt på de fem stjerner.
Den sublime karakterskuespiller Aaron Eckhart indtager hovedrollen som filmens sympatiske, men også grænseløst amoralske anti-helt, der arbejder som selvudlært lobbyist for tobaksindustrien, hvis faktums om fysisk forringelse af rygning han fordrejer, skjuler og manipulerer med, alt ved hjælp af talen og argumentationens kraft. Og hvor gør han det umådelig overbevisende! Eckhart indsprøjter en uimodståelig charme hos sin karakter, der atypisk nok hverken er selvfornægtende eller i besiddelse af moralske skrupler. ´I talk for a living´ siger han, og hans to bevæggrunde for dette er, at det er det eneste, som han er god til og huslejen jo skal betales. Thank You For Smoking er velbesatte i alle roller i det talrige figurgalleri (J.K. Simmons skinner atter igennem som hurtigsnakkende og hyklerisk chef, mens Maria Bello og David Koechner supplerer filmen med sine bedste biroller som to-tredjedele af den fatale trio, der hver især repræsenterer alkohol, tobak og våbensmugling, en grandios komisk genistreg med stærke pointer), men filmens store scoop er sin hovedkarakter, der med en velartikulation sjældent set på film, kunne sælge katte til en musefarm. Da Eckhart efter en nærdødsoplevelse vil citere sin læge for, at ´cigaretterne paradoksalt nok reddede dit liv´, skinner filmens skarpe og underfundige humor klarest igennem, og Reitman udleverer kærligt sin nation som hyklere, der ikke selv kan tage ansvar for sine handlinger og hellere vil stå fordømmende på sidelinjen og overvære modparter tovtrække hinanden. Og blandt de evindelige debatter om cigaretternes potentielle livstruende effekt, ankommer filmens sande pointe, der intet har med de fatale industrier at gøre; personlig frihed handler om ansvar og stillingtagen, ikke fordømmelse.
Thank You For Smoking er stringent fortalt og undviger heldigvis den standardiserede udviklingshistorie (Eckhart opgiver slutteligt tobaksindustrien, men starter i stedet sin egne forelæsningskurser, hvor han fralærer sig det diffuse i offentlige udtalelser), og jeg efterlod filmen uden hverken trang til eller afsky ved at ryge. Forbandet god underholdning! Tæt på de fem stjerner.
22/03-2008