Falsk Popkunstnerisk Makværk
1.0
Instruktør Russell’s, ham der lavede den ellers gode ”Three Kings”, bud på en ”eksistentiel” komedie må kandidere til en af de senere års mest patetiske, grotesk ringe og forlorne forsøg på popkunst og prætentiøst ophøjethed. Dens latterlige tåbelige forsøg på at filosofere over alt og intet og gøre grin med selv samme, ender som trættende og anstrengende ligegyldigheder.
I hovedrollen er en stupidt spillende og irriterende typecastet Schwartzman til at brække sig over, når han som kunstig og utroværdig miljøforkæmper med navnet Markovski, hyrer to eksistentielle detektiver til at tjekke hans liv. Derfra er det så bare om at banke den ene utålelige situation op efter den anden, mens man læsser stort på med lommefilosofiske betragtninger i mere eller mindre alle retninger. Det i en grad så det bliver pinligt og hysterisk stræbende efter at være både sjovt og anderledes, uden at det fungerer på et eneste plan. Det virker desværre blot forceret, forstilt og uden bund i en kreativ meningsfuldhed som de sikkert gerne vil have os til at tro der er der.
Faktisk virker hele filmen så meget ude af konktekst med alt det den kaster af sig, at man kunne mistænke instruktør Russell for slet ikke at ane hvad han har gang i og da endnu mindre beherske stilen. Som om at han har troet at hvis stilen og den i øvrigt lamme historie, blot virker lidt ”grotesk” og afvigende fra normalen, så er det sikkert i sig selv godt og så understøtter det automatisk de mange ”begavede” og ”filosoferende” ideer, så det virker intelligent og underholdende morsomt. Aldrig har jeg set nogen tage så meget fejl!
Man kan diskutere om den fortjener en lidt højere bedømmelse fordi den i det mindste forsøger at være ”original”, men når det bliver så hyklerisk og enerverende og den kikser sådan i forsøget, så kan karakteren nærmest ikke komme langt nok ned! Tænk man har lokket så mange fine navne til at medvirke i sådan en gang falskt kunst, eller rettere sådan et elendigt makværk.
I hovedrollen er en stupidt spillende og irriterende typecastet Schwartzman til at brække sig over, når han som kunstig og utroværdig miljøforkæmper med navnet Markovski, hyrer to eksistentielle detektiver til at tjekke hans liv. Derfra er det så bare om at banke den ene utålelige situation op efter den anden, mens man læsser stort på med lommefilosofiske betragtninger i mere eller mindre alle retninger. Det i en grad så det bliver pinligt og hysterisk stræbende efter at være både sjovt og anderledes, uden at det fungerer på et eneste plan. Det virker desværre blot forceret, forstilt og uden bund i en kreativ meningsfuldhed som de sikkert gerne vil have os til at tro der er der.
Faktisk virker hele filmen så meget ude af konktekst med alt det den kaster af sig, at man kunne mistænke instruktør Russell for slet ikke at ane hvad han har gang i og da endnu mindre beherske stilen. Som om at han har troet at hvis stilen og den i øvrigt lamme historie, blot virker lidt ”grotesk” og afvigende fra normalen, så er det sikkert i sig selv godt og så understøtter det automatisk de mange ”begavede” og ”filosoferende” ideer, så det virker intelligent og underholdende morsomt. Aldrig har jeg set nogen tage så meget fejl!
Man kan diskutere om den fortjener en lidt højere bedømmelse fordi den i det mindste forsøger at være ”original”, men når det bliver så hyklerisk og enerverende og den kikser sådan i forsøget, så kan karakteren nærmest ikke komme langt nok ned! Tænk man har lokket så mange fine navne til at medvirke i sådan en gang falskt kunst, eller rettere sådan et elendigt makværk.
23/03-2008
