Gangsterkultur
4.0
Gangsterdrama om den besværlige tronfølge i én af Hong Kongs triader, hvor to kandidater kappes om at sikre sig stemmerne og den ornamenterede stav, der markerer lederen.
"Election" er især interessant at se som portræt af en gangsterkultur, der minder ret meget om den, vi er vant til at se i mafiafilm, men har sine egne specielle traditioner - for eksempel at lederen her bliver demokratisk valgt. En anden forskel fra mafiaen er, at de involverede gør rigtig meget for at undgå en intern krig (selv om de samtidig er præcis lige så opportunistiske og forræderiske som mafiosi). Jeg tænkte flere gange, at hvis det her havde været en Scorsese-film, ville de for længst være begyndt at skyde hinanden. Volden kommer da også til sidst, for filmen handler samtidig om spillet mellem de gamle traditionalister og moderne, mere hensynsløse ganstere.
Da tingene endelig eksploderer, bliver det kynisk og brutalt, helt uden skydevåben og flot iscenesat af instruktør Johnnie To. Men indtil da bygges spændingen kun af de mange samtaler mellem gansterledere - og de politifolk, som forsøger at holde situationen under kontrol. Det bliver en anelse langtrukkent med mange svinkeærinder, især i det lange stykke, der handler om at finde lederens stav. Men generelt er det en vellavet film, som næsten udelukkende er holdt i skumle nattebilleder.
"Election" er i øvrigt fyldt med fantastiske gangstertyper, der går under sære navne som Uncle Cocky eller Big Head. Man kan åbenbart sagtens få en ledende post i en triade, selv om man er en tynd kineser med grimme tænder og sygekassebriller. Og så er Tin Lam Wong helt forrygende som den pæreformede ældste onkel i triaden.
Set på NatFilmFestivalen 2006.

24/03-2008