Verden ifølge en billed junkie
5.0
Sci-fi thrilleren "Strange Days" er Kathryn Bigelows fremragende, overvældende og energi-mættede billede af L.A. ved årtusindskiftet
"It's not TV only better. It's life" - det er Lenny Nero's varedeklarationen på de "clips", digital opkobling på andre folks oplevelser, han sælger til overflod i et Los Angeles på randen af sammenbrud lige før årtusindeskiftet. Lenny sælger alverdens fantasier og drømme hentet fra virkelighedens verden. At være "wired" er en sikker måde at bevæge sige ud i et følelsesmæssigt grænseland. På sikker afstand af begivenhederne men samtidig som at være der selv. En verden af voyeurs er til fals for Lennys soft-ware liv.
"Strange Days" smider brutalt og effektivt publikum ud i et såkaldt wire-trip fra filmens start. Hæsblæsende og nervepirrende er vi koblet på en røvers hjerne. Vi ser og hører begivenhederne igennem hans sanseapperat. I hvad der synes som en lang suggestiv og klaustrofobisk subjektiv kamerabevægelse, drøner vi med ham igennem gange og korridorer på flugt med adrenalinen og angsten pumpende i kroppen. I fuldt firspring over byens tage, med politiet i hælende, prøver vi i vores værts krop at forcere gabet mellem to bygninger. Men uheldet er ude. Vi falder og falder mens bevidsthen om det dødelige udfald jager igennem kroppen. Billedet kortslutter og forvandles til en larmende elektronisk snestorm. Så er der ikke mere for den 25-øre. Et "snuff-clip" har voldtaget vores sanser.
Det er sin sag at gøre et "wire-trip" til en troværdig og overvældende affære, men instruktøren Kathryn Bigelow overbeviser med stor filmisk overlegenhed. Hun behersker filmsproget til en sådan perfektion, at det "er som at være der selv". At være film-junkie eller "clip"-junkie kan i Bigelows kyndige hænder komme ud på et. Man opsluges af en andens univers med samme iver og lyst, hvad enten man sidder placeret i en biograf-stol eller er iført en såkaldt SQUID (clipsene's optage og afspilningsudstyr) i filmens univers. "Strange Days" byder på den ene billed- og lydeksplosion efter den anden. Klippet råt og hektisk. Filmens soundtrack er motiveret og udvalgt med fabelagtig situationsfornemmelse. Tricky's og P. J. Harvey's lyd-universer blander sig smukt med billedernes, for blot at nævne nogle enkelte.
Morgendagens nutid
Som alle gode fremtidsfortællinger leger "Strange Days" med allerede problematiske begreber fra vores nutid, der er løbet af sporet i en nær fremtid. Los Angeles som en by i undtagelsestilstand er som bekendt ingen fjerntliggende tanke. I film-noir forklædning lukker et voldeligt, hektisk og larmende Los Angeles ved nattetide sig om os. Et Los Angeles på flugt fra sig selv og årtusindskiftet, men med ingen steder at løbe hen. Lenny hutler sig igennem det paranoiaramte storbylandskab som en opdateret udgave af en brugtvogns-forhandler. Han færdes i de ydre cirkler af den aggressive hard-core underholdnings-industri. Pusher sine hjerne-clips og prøver at slippe helskindet igennem bilrazzias og vrede bodyguards.
Lenny Nero spilles fremragende af den bredt favnende engelske skuespiller Ray Fiennes. Fiennes fremstiller Lenny som en sær blanding af en følsom plattenslager og elskelig egocentriker. "Strange Days" eneste normale menneske med moralen i behold er vennen Mace, spillet af Angela Basset, der har specialiceret sig i at være kombineret chauffør og livvagt. Hun viser sig at være en sand ven i nøden, da Lenny rodes ind i en politisk sprængfarlig intrige.
Lennys faste clip-leverandør, den prostituerde Iris, forsvinder sporløst og efterlader sig kun sine sidste clip-optagelser. Iris forsvinden falder umærkeligt sammen med mordet på den sorte rapper og politiske leder Jeriko One. Umiddelbart efter Iris forsvinden modtager Lenny anonyme clips, hvor en sindsyg morder og voldtægtsforbryder er på spil, og hvor Iris viser sig at være hans offer. Alt i alt hård kost for den illusionsløse Lenny, der hellere vil leve i fortiden og svømme hen i gamle clip-optagelser af sig selv med eks-kæresten Faith, spillet af Juliette Lewis. Men som det 20. århundrede går på held og en blanding af rædsel og forventning suser igennem de overfyldte gader, tvinges Lenny med Mace's hjælp til at tage konsekvenser af den viden, han sidder inde med."Memories are ment to fade away, they are designed that way for a reason", siger "Strange Days" sande heltinde Mace til erindringsmisbrugeren Lenny.
Hvad der er drivkraften i sci-fi thrilleren "Strange Days" er egentlig ikke manuskriptet, kriminal-historien, som James Cameron, Terminator-filmenes skaber, er ansvarlig for. Den febrilske og rå stemning af dødsforagt, hårdtpumpet energi og rastløshed er allestedsnærværende i det imponerende filmiske rum instruktøren Kathryn Bigelow så kompromisløst har skabt. Det er det, der gør "Strange Days" til et mindeværdigt og imponerende bud på en fremtids-film. Et lyd og billed orgie af de helt store. Det er det tætteste man kommer på en "kold tyrker", når rulleteksterne kalder publikum tilbage til virkeligheden.
"It's not TV only better. It's life" - det er Lenny Nero's varedeklarationen på de "clips", digital opkobling på andre folks oplevelser, han sælger til overflod i et Los Angeles på randen af sammenbrud lige før årtusindeskiftet. Lenny sælger alverdens fantasier og drømme hentet fra virkelighedens verden. At være "wired" er en sikker måde at bevæge sige ud i et følelsesmæssigt grænseland. På sikker afstand af begivenhederne men samtidig som at være der selv. En verden af voyeurs er til fals for Lennys soft-ware liv.
"Strange Days" smider brutalt og effektivt publikum ud i et såkaldt wire-trip fra filmens start. Hæsblæsende og nervepirrende er vi koblet på en røvers hjerne. Vi ser og hører begivenhederne igennem hans sanseapperat. I hvad der synes som en lang suggestiv og klaustrofobisk subjektiv kamerabevægelse, drøner vi med ham igennem gange og korridorer på flugt med adrenalinen og angsten pumpende i kroppen. I fuldt firspring over byens tage, med politiet i hælende, prøver vi i vores værts krop at forcere gabet mellem to bygninger. Men uheldet er ude. Vi falder og falder mens bevidsthen om det dødelige udfald jager igennem kroppen. Billedet kortslutter og forvandles til en larmende elektronisk snestorm. Så er der ikke mere for den 25-øre. Et "snuff-clip" har voldtaget vores sanser.
Det er sin sag at gøre et "wire-trip" til en troværdig og overvældende affære, men instruktøren Kathryn Bigelow overbeviser med stor filmisk overlegenhed. Hun behersker filmsproget til en sådan perfektion, at det "er som at være der selv". At være film-junkie eller "clip"-junkie kan i Bigelows kyndige hænder komme ud på et. Man opsluges af en andens univers med samme iver og lyst, hvad enten man sidder placeret i en biograf-stol eller er iført en såkaldt SQUID (clipsene's optage og afspilningsudstyr) i filmens univers. "Strange Days" byder på den ene billed- og lydeksplosion efter den anden. Klippet råt og hektisk. Filmens soundtrack er motiveret og udvalgt med fabelagtig situationsfornemmelse. Tricky's og P. J. Harvey's lyd-universer blander sig smukt med billedernes, for blot at nævne nogle enkelte.
Morgendagens nutid
Som alle gode fremtidsfortællinger leger "Strange Days" med allerede problematiske begreber fra vores nutid, der er løbet af sporet i en nær fremtid. Los Angeles som en by i undtagelsestilstand er som bekendt ingen fjerntliggende tanke. I film-noir forklædning lukker et voldeligt, hektisk og larmende Los Angeles ved nattetide sig om os. Et Los Angeles på flugt fra sig selv og årtusindskiftet, men med ingen steder at løbe hen. Lenny hutler sig igennem det paranoiaramte storbylandskab som en opdateret udgave af en brugtvogns-forhandler. Han færdes i de ydre cirkler af den aggressive hard-core underholdnings-industri. Pusher sine hjerne-clips og prøver at slippe helskindet igennem bilrazzias og vrede bodyguards.
Lenny Nero spilles fremragende af den bredt favnende engelske skuespiller Ray Fiennes. Fiennes fremstiller Lenny som en sær blanding af en følsom plattenslager og elskelig egocentriker. "Strange Days" eneste normale menneske med moralen i behold er vennen Mace, spillet af Angela Basset, der har specialiceret sig i at være kombineret chauffør og livvagt. Hun viser sig at være en sand ven i nøden, da Lenny rodes ind i en politisk sprængfarlig intrige.
Lennys faste clip-leverandør, den prostituerde Iris, forsvinder sporløst og efterlader sig kun sine sidste clip-optagelser. Iris forsvinden falder umærkeligt sammen med mordet på den sorte rapper og politiske leder Jeriko One. Umiddelbart efter Iris forsvinden modtager Lenny anonyme clips, hvor en sindsyg morder og voldtægtsforbryder er på spil, og hvor Iris viser sig at være hans offer. Alt i alt hård kost for den illusionsløse Lenny, der hellere vil leve i fortiden og svømme hen i gamle clip-optagelser af sig selv med eks-kæresten Faith, spillet af Juliette Lewis. Men som det 20. århundrede går på held og en blanding af rædsel og forventning suser igennem de overfyldte gader, tvinges Lenny med Mace's hjælp til at tage konsekvenser af den viden, han sidder inde med."Memories are ment to fade away, they are designed that way for a reason", siger "Strange Days" sande heltinde Mace til erindringsmisbrugeren Lenny.
Hvad der er drivkraften i sci-fi thrilleren "Strange Days" er egentlig ikke manuskriptet, kriminal-historien, som James Cameron, Terminator-filmenes skaber, er ansvarlig for. Den febrilske og rå stemning af dødsforagt, hårdtpumpet energi og rastløshed er allestedsnærværende i det imponerende filmiske rum instruktøren Kathryn Bigelow så kompromisløst har skabt. Det er det, der gør "Strange Days" til et mindeværdigt og imponerende bud på en fremtids-film. Et lyd og billed orgie af de helt store. Det er det tætteste man kommer på en "kold tyrker", når rulleteksterne kalder publikum tilbage til virkeligheden.
19/11-2018
