Smagfuld sødsuppe

Ud over meget indbydende madlavningskunst formidlet både i tale og i visuel æstetik, er der på det handlingsmæssige plan ikke noget bemærkelsesværdigt over "Bella Martha":
(Kvindelig perfektionistisk chefkok blottet for humoristisk sans på luksusrestaurant med besværlige gæster lærer (langsomt) at relatere til andre mennesker efter mødet med sin netop afdøde søsters lille datter og en italiensk erstatningskok.)

Når filmen alligevel bliver nogenlunde seværdig trods det umiddelbart meget klichéprægede og feel good-lignende plot, er det først og fremmest hovedrolleindehaver Martina Gedecks fortjeneste. Hun overbeviser hele vejen igennem forestillingen og bidrager med sit mådeholdte, underspillet frustrerede udtryk, til at redde filmen fri fra prædikatet "ren sirupssovs".

Filmen humoristiske indslag fungerer især af ovenstående grund rimelig godt. Men det måske mest bizarre indslag er Ulrich Thomsen som Marthas amerikanske(!) underbo og børnenes legeonkel "Sam", som trods en relativt stor rolle egentlig ikke har nogen betydning for handlingen overhovedet.

Underlægningsmusikken er i øvrigt gennemført jazzet - lidt atypisk, men kærkomment, for genren og film i det hele taget.