Blues, traumer, sprut og genopdragelse
4.0
Vi er i "the deepest South" hos en kristen husmandsfarmer og eneboer-hillbilly (Samuel Jackson med "kristen" frisure?!) og en yderst uligevægtig white trash-tøs (Christina Ricci), der junker og knepper sig vej gennem hele lokalområdets ungdom - angiveligt en konsekvens af en meget seksuelt traumatiseret barndom med dertil hørende moderligt svigt - indtil hun en aften bliver slået bevidstløs og fundet af den midaldrende husmand (Jackson), der lige er blevet forladt af konen.
Som overbevist (men yderst drikfældig) kristen forfærdes han over hendes livsstil og tøjlesløse liderlighed og beslutter sig for at "frelse" hende. Dette indebærer en langvarig lænke-tøjring af den unge dame, således at hun rent fysisk er forhindret i at stikke af tilbage til sit fordærvede liv. Det kommer der en hel del komiske scener ud af, som uanset troværdigheden i forløbet fungerer særdeles godt.
Med afsæt i et udpræget (tør vi sige: formørket?) landligt sydstatsmiljø og en masse fabelagtig fed og stemningsfuld bluesmusik, der ikke er hørt bedre på film siden Dennis Hoppers svedige "The Hot Spot" (1990), er der åbnet for en syret og humoristisk blanding af lidt kristen fundamentalisme, overtro, vold og sex.
Filmens absolutte højdepunkt er en tordenvejrsaften, hvor pigen (Ricci) får overtalt farmeren (gammel fortid som lokalt blues-talent) til at finde sin el-spade frem for at spille nummeret "Black Snake Moan" - sjældent er musik blevet brugt så aktivt-dramatisk og stemningsfuldt som i denne scene.
Filmen halter til gengæld noget hvad angår sammenhæng i historien - særligt mhp. slutningen, som fremstår ret tilfældigt valgt, ligesom handlingsintensiteten ikke holder til næsten 1 time og 50 minutters spilletid.
I en stor birolle ses fænomenet Justin Timberlake som pigens soldaterkæreste, der kasseres fra militærtjeneste, fordi han kort og godt er bange for høje lyde, hvilket ikke just styrker knøsens selvværd eller agtelse i lokalmiljøet - og det gør ham MEGET irritabel. Men Timberlake kan være udmærket tilfreds med præstationen.
Som overbevist (men yderst drikfældig) kristen forfærdes han over hendes livsstil og tøjlesløse liderlighed og beslutter sig for at "frelse" hende. Dette indebærer en langvarig lænke-tøjring af den unge dame, således at hun rent fysisk er forhindret i at stikke af tilbage til sit fordærvede liv. Det kommer der en hel del komiske scener ud af, som uanset troværdigheden i forløbet fungerer særdeles godt.
Med afsæt i et udpræget (tør vi sige: formørket?) landligt sydstatsmiljø og en masse fabelagtig fed og stemningsfuld bluesmusik, der ikke er hørt bedre på film siden Dennis Hoppers svedige "The Hot Spot" (1990), er der åbnet for en syret og humoristisk blanding af lidt kristen fundamentalisme, overtro, vold og sex.
Filmens absolutte højdepunkt er en tordenvejrsaften, hvor pigen (Ricci) får overtalt farmeren (gammel fortid som lokalt blues-talent) til at finde sin el-spade frem for at spille nummeret "Black Snake Moan" - sjældent er musik blevet brugt så aktivt-dramatisk og stemningsfuldt som i denne scene.
Filmen halter til gengæld noget hvad angår sammenhæng i historien - særligt mhp. slutningen, som fremstår ret tilfældigt valgt, ligesom handlingsintensiteten ikke holder til næsten 1 time og 50 minutters spilletid.
I en stor birolle ses fænomenet Justin Timberlake som pigens soldaterkæreste, der kasseres fra militærtjeneste, fordi han kort og godt er bange for høje lyde, hvilket ikke just styrker knøsens selvværd eller agtelse i lokalmiljøet - og det gør ham MEGET irritabel. Men Timberlake kan være udmærket tilfreds med præstationen.
01/04-2008
