Tudekomedie

4.0
Filmatisering af Cecelia Aherns chicklit-bestseller om en ung kvinde, hvis store kærlighed dør af en hjernesvulst. Hendes liv er ved at gå totalt i stå, da hun har låst sig inde i deres lejlighed i ugevis - men så begynder der at komme breve fra manden, som havde forberedt forskellige ting for at hjælpe hende videre efter sin død.

Det er som udgangspunkt en stor-romantisk historie, men da filmen samtidig har chicklit-genrens skæve humor og sjove personer, bliver resultatet en lidt besynderlig blanding af tudefilm og romantisk komedie. Men det virker faktisk ganske glimrende, selv om filmen aldrig rigtig finder en genre, og handlingen også stikker af i lige lovlig mange retninger. Den er i hvert fald både morsom og rørende undervejs.

Som den unge enke er det sjovt at se Hilary Swank i en rolle, hvor hun spiller meget mindre moden, end man er vant til at se hende. Hun gør det fint og er befriende menneskelig, fordi rollen har mange usympatiske træk. Hovedpersonen er både en temmelig analfikseret krampe og en hystade i nogle scener - og netop derfor kan man føle med hende. Som hendes mand er Gerard Butler virkelig den store irske førsteelsker. Både han og Jeffrey Dean Morgan spiller irske charmetrolde, der er så sjove og hyggelige, at det er ren kliché. Men også det virker - jeg er i hvert fald overbevist om, at mange kvinder kunne falde for Butlers charme og scorereplikker.

Rundt om sig har hovedrollerne et galleri af livlige, velspillede bipersoner, som næsten fylder for meget. Det er gode navne som Kathy Bates, Harry Connick Jr., Gina Gershon og Lisa Kudrow (der stort set bare spiller Phoebe fra "Friends").

Samlet set er "P.S. I Love You" lidt af en rodebutik, der stritter i mange retninger og forsøger at gabe over lidt for mange temaer og personhistorier. Men det er også en film med masser af varme og humor - og nogle begavede observationer om at håndtere sorg og tab og give slip på sit eget behov for kontrol.
P.S., I Love You