En anden mand ser rødt
2.0
Tilbage i 1974 blev Brian Garfields roman "Death Wish" filmatiseret - og den blev som bekendt et overraskende hit, der med Charles Bronsons hånd på pistolskæftet etablerede selvtægtsfilmen som genre. Bronson fortsatte i yderligere fire film med at slå skurke ihjel. Men ingen af de fire film var baseret på Garfields egen fortsættelse af romanen, "Death Sentence". Nu, en generation senere, er "Death Sentence" så blevet officielt filmatiseret - af alle mennesker af manden bag "Saw", James Wan. Men den nye film har bare intet med plottet i romanen "Death Sentence" at gøre. I stedet er den nærmest en genddigtning af den oprindelige "Death Wish" - dog flyttet til et helt nyt sted i USA og med andre personer og en anderledes plotudvikling.
Forvirret?
Det er én af de mere besynderlige baggrunde for en film, jeg har hørt om. Men det er vel også bare en undskyldning for at gå amok i bedste Bronson-stil, blot med mere brutal filmvold. Kevin Bacon spiller den succesfulde forsikringsmand, hvis søn bliver dræbt af en bande tankstationsrøvere. Han beslutter sig for selv at tage hævn, da retssystemet ikke vil straffe drabsmanden hårdt nok - men banden hævner tilbage, og så har vi balladen.
"Death Sentence" er den vildeste gang volds-exploitation. En type film, som vi kun sjældent ser i biograferne for tiden. Og i klassisk exploitation-stil gemmer den sig bag en moraliserende facade, for i første halvdel får man vist, hvordan heltens hævn blot fører til mere vold og rammer ham selv dobbelt så hårdt. Men når den løftede pegefinger lige er kommet på plads, knækker filmen fuldstændig over og bliver et orgie i brutal tegneserievold. Så kan de nemlig lære det, kan de.
Det her er en dårlig film. Plottet er klodset, replikkerne småpinlige og skuespillet halvdårligt. Skidtet hænger simpelt hen ikke sammen. Men den kan alligevel noget. Den har noget af den samme ekstremt gritty stil, som gav Wan hans gennembrud med "Saw". Actionscenerne er over-the-top, men ganske vellavede. Den har en pindarmet Kevin Bacon, der barberer hovedet og går hævneramok med verdens største shotgun. Den har en rasende energi og fascinerer hele vejen. Men samtidig er det altså virkelig en skodfilm.
Forvirret?
Det er én af de mere besynderlige baggrunde for en film, jeg har hørt om. Men det er vel også bare en undskyldning for at gå amok i bedste Bronson-stil, blot med mere brutal filmvold. Kevin Bacon spiller den succesfulde forsikringsmand, hvis søn bliver dræbt af en bande tankstationsrøvere. Han beslutter sig for selv at tage hævn, da retssystemet ikke vil straffe drabsmanden hårdt nok - men banden hævner tilbage, og så har vi balladen.
"Death Sentence" er den vildeste gang volds-exploitation. En type film, som vi kun sjældent ser i biograferne for tiden. Og i klassisk exploitation-stil gemmer den sig bag en moraliserende facade, for i første halvdel får man vist, hvordan heltens hævn blot fører til mere vold og rammer ham selv dobbelt så hårdt. Men når den løftede pegefinger lige er kommet på plads, knækker filmen fuldstændig over og bliver et orgie i brutal tegneserievold. Så kan de nemlig lære det, kan de.
Det her er en dårlig film. Plottet er klodset, replikkerne småpinlige og skuespillet halvdårligt. Skidtet hænger simpelt hen ikke sammen. Men den kan alligevel noget. Den har noget af den samme ekstremt gritty stil, som gav Wan hans gennembrud med "Saw". Actionscenerne er over-the-top, men ganske vellavede. Den har en pindarmet Kevin Bacon, der barberer hovedet og går hævneramok med verdens største shotgun. Den har en rasende energi og fascinerer hele vejen. Men samtidig er det altså virkelig en skodfilm.
15/04-2008
