tidsspilde for alle involverede

2.0
Sølle og knap nok passabelt underholdende komedie, der desperat forsøger at udtvinge komiske scenarier i et lille trekantsspil, hvor et nyfødt ægteskab får tilføjet et nyt medlem og gammel ven af familien, hvilket tilføjer drama til de i forvejen tungliggende ægteskabelige prøver. You, Me and Dupree er instrueret af de to brødre Anthony og Joe Russo, der under Soderberghs kyndige vinger viste komisk flair med den nostalgielegante Welcome to Collinwood, men med deres seneste komedie lægger de gode miner bag sig og leverer en håbløs formularisk, gennemsyret enfoldig og pinlig umorsom film, der selv indenfor den nemme genres ellers så harmløst eskapistiske rammer føles så ukreativ og forudsigelig, at det er helt til grin på alle de forkerte måder.

You, Me and Dupree har indtaget sig en glimrende rolleliste til sit latterlige oplæg, hvor en aldrende Matt Dillon og den naturalistisk smukke Kate Hudson (der konsekvent har boltret sig uambitiøst i den romantiske genre efter en ellers slående debut i Cameron Crowe sublime Almost Famous) er det nygifte par, der skal justerer deres vaner og opførsel til det nye liv. Altid sympatiske og seværdige Owen Wilson spiller den invaderende i det familiære, men han føles desværre ude af form og slår ikke ligefrem komiske rekorder. Der er sløv kemi mellem alle involverede, hvilket er forståeligt nok, for magen til et indifferent pengeprodukt, skal man lede længe efter. Der forsøges at opstilles genuine pointer om ægteskab over venskab eller vice versa, men disse serveres med dertilhørende tandsmør og ekstra papskæring, og når den tynde historie går i tomgang efter allerede en halv time, er hele situationen ret håbløs. Seth Rogen henter et par tiltrængte point hjem som underdanig ægtemand, og Coldplays mest pompøse og bedste sang, Fix You, løfter slutningen ufortjent, så bundkarakter bliver det ikke til, selvom det er forbandet tæt på.
You, Me and Dupree