I am the kinda guy you buy
4.0
Michael Clayton er en rigtig spændende og meget moralsk bevidst advokatthriller, hvor branchens rådenskab udstilles og bringes til forfald. Den er samtidigt så meget efter bogen, at man ikke overraskes nævneværdigt undervejs, men mere underholdes igennem fint tempo og ikke mindst suveræn godt skuespil.
Filmens handlingsmæssige fremdrift udspringer af et mentalt sammenbrud hos en ellers hård hund hos et stort respekteret advokatfirma. Arthur Edens har viget hele sit professionelle liv til at forsvare et firma, som han finder ud af har rådent mel i posen. Moralen presser sig på, facaden revner og psyken bryder sammen. Michael Clayton er nu advokatfirmaets oprydder, som skal tage affære inden Athur-episoden ekskalerer.
Mens hele sagen omkring konflikten mellem store virksomhed og dens dyrtbetalte advokater ruller, er det i virkeligheden udviklingen og reaktionerne hos filmens hovedpersoner, der er det egentlige omdrejningspunkt. Hvor langt rækker den professionelle indstilling hos Clayton kontra hans egen moral? Hvor langt vil han gå for firmaet og pengenes skyld? Og hvor længe holder facaden, nerverne og moralen hos virksomhedens chefjurist Karen Crowder, som er sat voldsomt under pres af hele sagen? Disse karakterdrevne spørgsmål kombineret med Claytons næsten detektivagtige oprulning af sagen gør filmen konstant spændende og i bevægelse. Desuden formår filmen at engagere sit publikum ved på en vedkommende måde at behandle en samfundsrelevant problemstilling.
Et gyldent trekløver af skuespillere er med til at sætte trumf på. George Clooney er helt eminent som Clayton, hvor han formår at sætte ansigt på, de mange spekulationer og moralske overvejelser Clayton gør sig i løbet af filmen. En mand i krydspres mellem private problemer og næsten uløselige professionelle udfordringer skildes perfekt. Tilda Swinton er ligeledes helt suveræn som virksomhedens chefjurist, der bevæger sig ud på et territorium, hvor hun hverken fagligt eller moralsk kan bunde. Scenerne hvor hendes nervøsitet og stressymtomer smøres ud på hele lærredet er imponerende og gribende. I en mindre rolle formår Tom Wilkinson som Arthur atter at overbevise om hans evner som klasseskuespiller.
Michael Clayton forbliver dog en rigtig god og spændende film. Den bliver aldrig fremragende - på nær skuespillet - og nervepirrende, mest fordi man som publikum næsten aldrig er i tvivl om, hvad der vil ske. Ingen foretager sig på noget tidspunkt noget uventet, og historien har ingen overraskende drejninger. Måske er dette på bekostning af en tårnhøj troværdighed og realisme. Ligeledes er Claytons arbejde med at bore efter sandheden ikke så nervepirrende for publikum, som for ham, da vi hele tiden er informeret om sagens rette sammenhæng.
Michael Clayton er en glimrende film, men omtalen i betragtning er jeg ikke overdrevet imponeret. Clooneys Oscarnominering og Swintons Oscargevinst er fuldt ud fortjente, men i sin helhed er Michael Clayton ikke i den absolutte filmiske superliga. Dertil er den simpelthen ikke spændende nok genren taget i betragtning. Den befinder sig et sted imellem fire og fem stjerner, og dens forventningsskabende positive omtale falder den i ryggen, da jeg i første omgang må lande på fire.
Filmens handlingsmæssige fremdrift udspringer af et mentalt sammenbrud hos en ellers hård hund hos et stort respekteret advokatfirma. Arthur Edens har viget hele sit professionelle liv til at forsvare et firma, som han finder ud af har rådent mel i posen. Moralen presser sig på, facaden revner og psyken bryder sammen. Michael Clayton er nu advokatfirmaets oprydder, som skal tage affære inden Athur-episoden ekskalerer.
Mens hele sagen omkring konflikten mellem store virksomhed og dens dyrtbetalte advokater ruller, er det i virkeligheden udviklingen og reaktionerne hos filmens hovedpersoner, der er det egentlige omdrejningspunkt. Hvor langt rækker den professionelle indstilling hos Clayton kontra hans egen moral? Hvor langt vil han gå for firmaet og pengenes skyld? Og hvor længe holder facaden, nerverne og moralen hos virksomhedens chefjurist Karen Crowder, som er sat voldsomt under pres af hele sagen? Disse karakterdrevne spørgsmål kombineret med Claytons næsten detektivagtige oprulning af sagen gør filmen konstant spændende og i bevægelse. Desuden formår filmen at engagere sit publikum ved på en vedkommende måde at behandle en samfundsrelevant problemstilling.
Et gyldent trekløver af skuespillere er med til at sætte trumf på. George Clooney er helt eminent som Clayton, hvor han formår at sætte ansigt på, de mange spekulationer og moralske overvejelser Clayton gør sig i løbet af filmen. En mand i krydspres mellem private problemer og næsten uløselige professionelle udfordringer skildes perfekt. Tilda Swinton er ligeledes helt suveræn som virksomhedens chefjurist, der bevæger sig ud på et territorium, hvor hun hverken fagligt eller moralsk kan bunde. Scenerne hvor hendes nervøsitet og stressymtomer smøres ud på hele lærredet er imponerende og gribende. I en mindre rolle formår Tom Wilkinson som Arthur atter at overbevise om hans evner som klasseskuespiller.
Michael Clayton forbliver dog en rigtig god og spændende film. Den bliver aldrig fremragende - på nær skuespillet - og nervepirrende, mest fordi man som publikum næsten aldrig er i tvivl om, hvad der vil ske. Ingen foretager sig på noget tidspunkt noget uventet, og historien har ingen overraskende drejninger. Måske er dette på bekostning af en tårnhøj troværdighed og realisme. Ligeledes er Claytons arbejde med at bore efter sandheden ikke så nervepirrende for publikum, som for ham, da vi hele tiden er informeret om sagens rette sammenhæng.
Michael Clayton er en glimrende film, men omtalen i betragtning er jeg ikke overdrevet imponeret. Clooneys Oscarnominering og Swintons Oscargevinst er fuldt ud fortjente, men i sin helhed er Michael Clayton ikke i den absolutte filmiske superliga. Dertil er den simpelthen ikke spændende nok genren taget i betragtning. Den befinder sig et sted imellem fire og fem stjerner, og dens forventningsskabende positive omtale falder den i ryggen, da jeg i første omgang må lande på fire.
20/04-2008
