politisk misk mask

Filmen er bygget op af enkeltstående historier, der alligevel i høj grad hænger sammen, og læner sig derfor meget op ad film som Traffic og crash i fortællerstil...Men hvor de to film gav sig tid til de enkeltstående historier, er klippene i syriana alt for korte til at man når, at kunne sætte sig ind i persongalleriet

For et så tungt politisk emne som USAs olieinteresser i mellemøsten bidrager fortællerstilen ikke ligefrem til at tingene bliver nemmere at forstå.

Det vigtigste for mig når jeg ser film er, om jeg føler mig underholdt, og så er det stort set ligegyldigt hvad genre det er..Jeg er til det hele, men syriana er for tung til mig...At historien bliver mere forståelig mod slutningen redder den ikke..

Det ultimative inden for den genre er for mig stadig pelikan notatet, men den er fra 93...Det er længe siden, så der må godt snart komme noget på den front...