Street Clichés
1.0
Det mest overraskende ved "Street Kings" er, at det er en James Ellroy-film. Den er baseret på hans oplæg, og Ellroy har endda selv været med til at skrive manuskriptet. Alarmklokkerne bør så allerede gå i gang ved det faktum, at nogen har givet ham Kurt Wimmer som skrivemakker. Wimmer er kendt som instruktør af tvivlsomme B-sci-fi-film som "Equilibrium" og "Ultraviolet", og det kan selvfølgelig være ham, der har trukket projektet ned. Eller også har Ellroy bare markant mindre talent for at skrive film, end han har for at skrive bøger.
"Street Kings" er nemlig en dårlig film. Den handler om en specialstyrke under Los Angeles' politi, som bruger skumle metoder i deres forbryderjagt. Planter beviser, får det til at se ud, som om de skød folk i selvforsvar, og den slags. Hovedpersonen er en actionstrømer, der har det fint med at skyde først og spørge bagefter - men langsomt går det op for ham, at afdelingens metoder dækker over meget mere end bare at bekæmpe kriminalitet med brutale midler.
Det er en klassisk 'dirty cop'-historie, og "Street Kings" afvikler den med brug af samtlige klicheer i den store bog om politimænd. Samtlige. Den er så forbandet forudsigelig, at hovedpersonen virker direkte dum, når han ikke ser, hvad der foregår omkring ham. Og det hele bliver pakket ind i en stil, der er så hårdkogt, at det ender med at være latterligt. Alle de her politimænd taler beskidt street-talk og råber hele tiden ad hinanden. Når de ikke lige skyder nogle. Det er jo nok meningen, at det skal virke som et stort adrenalinkick, men jeg kunne slet ikke tage det alvorligt.
I hovedrollen gør Keanu Reeves, hvad han kan - men han har aldrig kunnet bære en film alene, og her får han ikke meget hjælp. Tværtimod virker Forest Whitaker og Hugh Laurie helt malplacerede som henholdsvis Keanus chef og den Internal Affairs-mand, der undersøger deres enhed. Især Whitaker er en stor skuffelse. Han ruller med øjnene og ser smågal ud i ren Idi Amin-stil - her er resultatet bare ikke en Oscar-præstation, men derimod klart overspil.
Læg dertil, at actionscenerne i "Street Kings" faktisk ikke er noget særligt, og så har man altså en rigtig dårlig film. Det eneste sted, den har noget kant, er i skildringen af, hvordan heltens oprør mod korruptionen kun fører til, at der kommer nye folk til, som også er magtliderlige. På det punkt er filmen gennemført sortsynet, og det er interessant - men det drukner i klicheer og dumseje replikker.
"Street Kings" er nemlig en dårlig film. Den handler om en specialstyrke under Los Angeles' politi, som bruger skumle metoder i deres forbryderjagt. Planter beviser, får det til at se ud, som om de skød folk i selvforsvar, og den slags. Hovedpersonen er en actionstrømer, der har det fint med at skyde først og spørge bagefter - men langsomt går det op for ham, at afdelingens metoder dækker over meget mere end bare at bekæmpe kriminalitet med brutale midler.
Det er en klassisk 'dirty cop'-historie, og "Street Kings" afvikler den med brug af samtlige klicheer i den store bog om politimænd. Samtlige. Den er så forbandet forudsigelig, at hovedpersonen virker direkte dum, når han ikke ser, hvad der foregår omkring ham. Og det hele bliver pakket ind i en stil, der er så hårdkogt, at det ender med at være latterligt. Alle de her politimænd taler beskidt street-talk og råber hele tiden ad hinanden. Når de ikke lige skyder nogle. Det er jo nok meningen, at det skal virke som et stort adrenalinkick, men jeg kunne slet ikke tage det alvorligt.
I hovedrollen gør Keanu Reeves, hvad han kan - men han har aldrig kunnet bære en film alene, og her får han ikke meget hjælp. Tværtimod virker Forest Whitaker og Hugh Laurie helt malplacerede som henholdsvis Keanus chef og den Internal Affairs-mand, der undersøger deres enhed. Især Whitaker er en stor skuffelse. Han ruller med øjnene og ser smågal ud i ren Idi Amin-stil - her er resultatet bare ikke en Oscar-præstation, men derimod klart overspil.
Læg dertil, at actionscenerne i "Street Kings" faktisk ikke er noget særligt, og så har man altså en rigtig dårlig film. Det eneste sted, den har noget kant, er i skildringen af, hvordan heltens oprør mod korruptionen kun fører til, at der kommer nye folk til, som også er magtliderlige. På det punkt er filmen gennemført sortsynet, og det er interessant - men det drukner i klicheer og dumseje replikker.
23/04-2008
