Hele den menneskelige civilisation er på vej imod … ja, imod hvad?

5.0
Det er en fantastisk og meget smuk film. Jeg har aldrig set noget lignende. Den giver sig uendelig god tid, og man får således et godt indtryk af den tidløse atmosfære ude i rummet. Selv om der ikke er meget action i filmen, er den alligevel spændende og dramatisk. Det hele foregår bare i en slags slow motion – for hen imod slutningen pludselig at eksplodere i et hæsblæsende tempo. Og lydsporet tordner med overvældende klassisk musik.

På den anden side har filmen en særdeles tung symbolik. Bagefter vrider man hjernen for at finde ud af hvad det egentlig var den handlede om. Den handler selvfølgelig om den menneskelige civilisations vej fra abetilstanden til en gang ude i fremtiden, som først lige er blevet indledt med vor tids rumalder. Men hvor det hele ender, bliver man ikke meget klogere på. Hvad er det for eksempel for en mærkelig kraftfuld blok man ser igennem hele filmen? Hvad er det egentlig for en udvikling hovedpersonen gennemgår? Og hvad har det med resten af menneskeheden at gøre? Det hele virker meget mystisk, og er det måske også.

Mange tak til sandmand for linket. Jeg tillader mig at gentage det her: www.visual-memory.co.uk/amk/doc/0001.html Jeg vil råde alle, der vil vide mere om filmen, til at læse denne afhandling igennem, selv om den er lang. Den gjorde det hele lidt klarere for mig.

Jeg lærte at blokken symboliserer flere ting; blandt andet er det en dør til andre virkeligheds-dimensioner, og skal ikke forstås som noget fysisk, man kan se med sine menneskelige øjne. Slotsværelset symboliserer Selvet, og hovedpersonen endte med at finde ind til sit eget dybeste Selv, hvilket samtidig er en vej til den omgivende Virkelighed, det tavse Vidne, eller Gud om man vil.

Selv om menneskets opfindelse af redskaber var begyndelsen til hele vor civilisation, så har teknologien samtidig bragt os på afstand af verden og vor egen natur. Vi ved meget mere om verden, men har en ringe direkte og sanselig kontakt med naturen - symboliseret ved at piloterne kiggede på deres instrumenter, i stedet for at se ud af vinduet. Og vinduet skaber også afstand. Det samme gælder rumdragterne. Det er også symboliseret ved at computeren HAL var mere menneskelig end mandskabet i rumskibet. Vi er nødt til at komme ned på jorden igen. Hvis vor udforskning af rummet og den omgivende verden skal føre til noget konstruktivt, så kan den kun føre ét sted hen, nemlig tilbage til os selv, og dermed et sandere forhold til naturen. Det er dét der er filmens budskab, som jeg ser det. Og jeg synes det er et rigtigt godt budskab. Bare synd at der ikke er nogen der forstår det.
Rumrejsen år 2001