Lad dig ikke narre

1.0
Er du en helt alm. dødelig biografgænger, der gerne vil se en god film, så lad dig ikke narre af brugeres og anmeldernes begejstring for Du Levende!!! Tro ikke at dette er en film a la Shortcuts eller Crash. Som Frederik A Vandrup skriver i sin anmeldelse på CinemaZone.dk så er det "ikke kost for utrænede filmmaver, og man skal indstille sig på en oplevelse et sted mellem film, teater og kunstinstallation".
Det var desværre en oplysning jeg ikke fik læst før jeg satte mig ind i biografmørket i aftes.
Jeg konstaterede hurtigt at Du Levende stilmæssigt mindede om Sange fra anden sal - ikke underligt da jeg bagefter opdagede at instruktøren er den samme! Havde jeg bare vidst dette...
For præcis som Sange fra anden sal, så gik budskaberne i Du Levende film langt hen over mit hoved. Filmen var for mig udelukkende en præsentation af en (meget) lang og kedsommelig række af personer, der alle søger noget bedre i livet.... Det gør jeg nok også selv! I hvert fald søger jeg mindre intellektuelle filmoplevelser! Jeg vil gerne underholdes i biografen. Film må gerne ville publikum noget og bevæge det. Intet af dette formåede Poy Andersson og Du Levende i mit tilfælde.
Kunne du lide Sange fra anden sal, så vil du helt sikkert elske denne film. Hvis ikke, så vil du sikkert kede dig selv ihjel!
Du levende