Varme splinter i et koldt hjerte
4.0
Robert Downey jr. giver personlighed og karisma til tegneseriefiguren Iron Man. Handlingen i filmen er ellers som støbt ud af genrens forme med skaldede skurke, langbenede heltinder, masser af effekter og masser af retfærdighed, der sker fyldest.
Men al det er heldigvis underordnet skuespillet. Downey får lov til at lade sin charme sprudle på lærredet, og det gør han i sammenspil med fremragende skuespillere som Jeff Bridges og Gwyneth Paltrow. Manuskriptet og instruktionen giver dem plads til at puste noget liv i tegneseriestereotyperne. Downey jr. er perfekt som playboyen Tony Stark, der kaster alkohol i sin gane og duller i sin kingsize seng.
Handlingen er som sagt noget forudsigeligt vrøvl med, at Stark får øjnene op for det amoralske i sin indtjeningskilde, våbenhandel, da han tages til fange af nogle terrorister, der har fået fingrene i hans missiler. Han laver en jern-dragt, der matcher det kolde jernhjerte fyldt med metalsplinter, og så går han ellers i krig i bedste tegneserieagtige, stærkt suspension-of-disbelief-krævende stil.
Men uanset om Stark er omgivet af elektroniske dimsedutter, kyniske forretningsterrorister eller labre laver, så er det Downeys improviserede, sarkastiske, wisecracking laid-back stil, der gør filmen så fed.

03/05-2008