Hvor helvede er satan?
3.0
Satan tager en afstikker fra helvede og manifesterer sig i en lille pige, og pludselig sker der mærkelig ting og sager. Konceptet er set før og filmet et utal af gange. Alligevel fungerer The Reaping uden at virke som et uoriginalt opkog af tidligere film med samme dagsorden. Filmen formår både at overraske og imponere visuelt uden, at den ligefrem påråber sig klassikerstatus på nogen som helst måde.
Stephen Hopkins formår at give filmen en menneskelig nerve ved helt åbenlyst at sætte fokus på vores hovedpersons - Hilary Swank i rollen som professor Katherine Winter - udvikling og mentale udfordringer frem for snævert at fortæller historien om det lille samfund, som udsættes for alverdens plager. Kathrine Winter har igennem sin sorgplagede fortid mistet alt tro på overjordiske og religiøse, og hun har gjort det til sin livsmission at bevise, at alt - især mirakler - har en naturvidenskabelig forklaring. Da den lille by Haven pludselig oplever biblens ti plager efter tur, sættes Kathrines nye tro på en alvorlig test.
Hilary Swank giver gennem fint skuespil filmen troværdighed trods det ikke lige frem socialrealistiske tema. Det er igennem hendes figur, at plagerne opleves, og det er hendes mentale rutcheture, som hæver filmen en smule over den gennemsnitlige horrorfilm. Kampen mellem naturvidenskaben og religionen er set mange gange før - og også langt bedre - men The Reaping gør et prisværdig og underholdende forsøg på at hælde lidt nyt vand på møllen.
Ud over den personlige forvandlingskamp rummer manuskriptet ikke mange finurligheder før end i filmens finale. Tempoet forceres ikke, hvilket gør, at man får alle figurer lidt mere ind under huden end det ofte opleves i horrorfilm. Samtidigt formår Hopkins at gøre Kathrines detektivarbejde og søgen efter satan selv mere og mere intensiv, som filmen skrider frem.
Filmens anden force er klart et flot kameraarbejde, som bringer masser af smukke billeder både af en flot natur og ikke mindst af de tekniske flot udførte bibelske plager. CGI muliggør fx en smuk blodrød flod og en teknisk imponerende sværm af græshopper. Og effekterne er veludførte og langt over, hvad man normalt ser i en film af denne kaliber.
The Reaping underholder fint både visuelt, skuespillermæssigt og med en spændende historie. Måske er min positive vurdering præget af meget lave forventninger for dybest set, er filmen langt fra et mesterværk. Men på horrorfronten er der langt mellem mesterværker ala Texas Chainsaw Massacre og mange meget ringe film spyttes ud, så det er rart med en film, som tager sit tema alvorligt og samtidigt giver rum for glimrende skuespil. Samtidigt holdes effekterne på et niveau, hvor de imponerer og effektivt indgår i handlingen, og ikke tager fuldstændig overhånd og smadrer filmens troværdighed til pinebrænde, som det før er set. Efter at have efterrationaliseret filmen et par dage må det blive til 3 store stjerner - i stedet for 4 små - til Hopkins og Swank for denne satans detektivhistorie.
Stephen Hopkins formår at give filmen en menneskelig nerve ved helt åbenlyst at sætte fokus på vores hovedpersons - Hilary Swank i rollen som professor Katherine Winter - udvikling og mentale udfordringer frem for snævert at fortæller historien om det lille samfund, som udsættes for alverdens plager. Kathrine Winter har igennem sin sorgplagede fortid mistet alt tro på overjordiske og religiøse, og hun har gjort det til sin livsmission at bevise, at alt - især mirakler - har en naturvidenskabelig forklaring. Da den lille by Haven pludselig oplever biblens ti plager efter tur, sættes Kathrines nye tro på en alvorlig test.
Hilary Swank giver gennem fint skuespil filmen troværdighed trods det ikke lige frem socialrealistiske tema. Det er igennem hendes figur, at plagerne opleves, og det er hendes mentale rutcheture, som hæver filmen en smule over den gennemsnitlige horrorfilm. Kampen mellem naturvidenskaben og religionen er set mange gange før - og også langt bedre - men The Reaping gør et prisværdig og underholdende forsøg på at hælde lidt nyt vand på møllen.
Ud over den personlige forvandlingskamp rummer manuskriptet ikke mange finurligheder før end i filmens finale. Tempoet forceres ikke, hvilket gør, at man får alle figurer lidt mere ind under huden end det ofte opleves i horrorfilm. Samtidigt formår Hopkins at gøre Kathrines detektivarbejde og søgen efter satan selv mere og mere intensiv, som filmen skrider frem.
Filmens anden force er klart et flot kameraarbejde, som bringer masser af smukke billeder både af en flot natur og ikke mindst af de tekniske flot udførte bibelske plager. CGI muliggør fx en smuk blodrød flod og en teknisk imponerende sværm af græshopper. Og effekterne er veludførte og langt over, hvad man normalt ser i en film af denne kaliber.
The Reaping underholder fint både visuelt, skuespillermæssigt og med en spændende historie. Måske er min positive vurdering præget af meget lave forventninger for dybest set, er filmen langt fra et mesterværk. Men på horrorfronten er der langt mellem mesterværker ala Texas Chainsaw Massacre og mange meget ringe film spyttes ud, så det er rart med en film, som tager sit tema alvorligt og samtidigt giver rum for glimrende skuespil. Samtidigt holdes effekterne på et niveau, hvor de imponerer og effektivt indgår i handlingen, og ikke tager fuldstændig overhånd og smadrer filmens troværdighed til pinebrænde, som det før er set. Efter at have efterrationaliseret filmen et par dage må det blive til 3 store stjerner - i stedet for 4 små - til Hopkins og Swank for denne satans detektivhistorie.
04/05-2008
