I carried a watermelon...
3.0
Helt igennem ufarlig og over sød tøse kultfilm, der igennem sit gode humør og opløftende soundtrack trods alt også er tålelig for os af det modsatte køn.
Dirty Dancing er en dybt forudsigelig feelgood film, hvor den knejtede og søde pige forelsker sig i den seje ballademager, der igennem sit frække dans suger pigernes blikke til sig. På forhånd virker det som en mission impossible for den kluntede Baby at få sin prins Johnny Castle, men igennem sit vindende væsen får hun selvfølgelig alligevel fanget Johnny boy ind i sit lyserøde net.
Dirty Dancing gjorde Patrick Swayze til pigernes helt nr. 1 både pga. af sin dyriske udstråling og de beskidte bevægelser, men måske lige så meget fordi han falder for den "almindelige" pige. Historien er elskværdig, og filmen rummer masser af scener, som kan smelte ethvert pigerhjerte. Til gengæld er den så fattig på konflikter og overraskelser, at det for alle andre føles som at spise en is lavet af letmælk.
Dog har filmen et gennemført 60er look over sig, som igennem en række faktisk ret morsomme kiksede scener og et suverænt musikvalg også giver en vis underholdningsværdi til os, hvis filmkritiske hjerte ikke er lavet af candyfloss.
Dirty Dancing har unægteligt et vist potentiale for at henrykke til enhver tøseaften, og ud fra den betragtning er dens semi kultstatus i orden. Men selv pigerne ved godt, at filmen objektivt set ikke er en klassefilm af Godfather'ske dimensioner. Faktisk havde jeg forberedt mig på en dårligere film, men som 1½ times kærestefilm fungerede den ganske fint og uden at kede mig for alvor. Tre stjerner til Patrick Swayze og Jennifer Grey. Ikke fordi de gav mig "the time of my life", men fordi de leverede 90 mins godt humor og underholdning.
Dirty Dancing er en dybt forudsigelig feelgood film, hvor den knejtede og søde pige forelsker sig i den seje ballademager, der igennem sit frække dans suger pigernes blikke til sig. På forhånd virker det som en mission impossible for den kluntede Baby at få sin prins Johnny Castle, men igennem sit vindende væsen får hun selvfølgelig alligevel fanget Johnny boy ind i sit lyserøde net.
Dirty Dancing gjorde Patrick Swayze til pigernes helt nr. 1 både pga. af sin dyriske udstråling og de beskidte bevægelser, men måske lige så meget fordi han falder for den "almindelige" pige. Historien er elskværdig, og filmen rummer masser af scener, som kan smelte ethvert pigerhjerte. Til gengæld er den så fattig på konflikter og overraskelser, at det for alle andre føles som at spise en is lavet af letmælk.
Dog har filmen et gennemført 60er look over sig, som igennem en række faktisk ret morsomme kiksede scener og et suverænt musikvalg også giver en vis underholdningsværdi til os, hvis filmkritiske hjerte ikke er lavet af candyfloss.
Dirty Dancing har unægteligt et vist potentiale for at henrykke til enhver tøseaften, og ud fra den betragtning er dens semi kultstatus i orden. Men selv pigerne ved godt, at filmen objektivt set ikke er en klassefilm af Godfather'ske dimensioner. Faktisk havde jeg forberedt mig på en dårligere film, men som 1½ times kærestefilm fungerede den ganske fint og uden at kede mig for alvor. Tre stjerner til Patrick Swayze og Jennifer Grey. Ikke fordi de gav mig "the time of my life", men fordi de leverede 90 mins godt humor og underholdning.
18/05-2008
