Det skader også at kigge
4.0
Begavet lille thriller, hvor en seriemorder har fundet på et rigtig ondt trick: Han streamer sine ofre live på nettet, og de bliver så tortureret til døde hurtigere, jo flere brugere der besøger hans website.
"Untraceable" er en grim film. Morderens hjælpeløse ofre dør på ekstremt ubehagelige måder, og det bliver vist helt tæt på. Men i modsætning til mange af de moderne torturgysere er der her en klar pointe med ubehagelighederne. For den underliggende pointe er - selvfølgelig - at det ikke er hverken uskadeligt eller ansvarsløst, når man surfer rundt og ser mærkelige videoer på tilfældige websites. Og det er en pointe, der er værd at tænke over - også selv om filmen serverer den med højt løftet pegefinger, når det eksempelvis skal bredes ud til, at der ikke ville være kvinder, der blev udsat for voldsporno, hvis der ikke var købere til det. Men det er både begavet og effektivt, når filmen smækker de ubehagelige scener i synet på én og (indirekte) siger "se, du kan jo ikke lade være med at kigge med".
Gregory Hoblit er overraskende afdæmpet i sin instruktion af "Untraceable", som klart er det mest strømlinede, jeg har set fra ham. Den bliver bevidst holdt på et lavt spændingsniveau langt ind i filmen, og det er lige ved, at den bliver for stiv i replikkerne. Men finalen er til gengæld effektiv og nervepirrende - og dejligt uden de svinkeærinder, som plager mange thrillere, når morderen skal nedlægges.
Det er i øvrigt også dejligt at se en film om internetkriminalitet, hvor hovedpersonerne faktisk lyder, som om de ved, hvad de taler om, når de snakker om trojanere og navneservere og den slags.
I hovedrollen har Diane Lane mere at arbejde med end længe set, og hun er virkelig solid som vejrbidt FBI-agent med speciale i internetsager. Skuespillet er derudover ikke alt for overbevisende, og "Untraceable" er i det hele taget lidt af en B-produktion. Men det er samtidig en film, der hele vejen ved, hvad den vil - og leverer det både præcist og tankevækkende.
"Untraceable" er en grim film. Morderens hjælpeløse ofre dør på ekstremt ubehagelige måder, og det bliver vist helt tæt på. Men i modsætning til mange af de moderne torturgysere er der her en klar pointe med ubehagelighederne. For den underliggende pointe er - selvfølgelig - at det ikke er hverken uskadeligt eller ansvarsløst, når man surfer rundt og ser mærkelige videoer på tilfældige websites. Og det er en pointe, der er værd at tænke over - også selv om filmen serverer den med højt løftet pegefinger, når det eksempelvis skal bredes ud til, at der ikke ville være kvinder, der blev udsat for voldsporno, hvis der ikke var købere til det. Men det er både begavet og effektivt, når filmen smækker de ubehagelige scener i synet på én og (indirekte) siger "se, du kan jo ikke lade være med at kigge med".
Gregory Hoblit er overraskende afdæmpet i sin instruktion af "Untraceable", som klart er det mest strømlinede, jeg har set fra ham. Den bliver bevidst holdt på et lavt spændingsniveau langt ind i filmen, og det er lige ved, at den bliver for stiv i replikkerne. Men finalen er til gengæld effektiv og nervepirrende - og dejligt uden de svinkeærinder, som plager mange thrillere, når morderen skal nedlægges.
Det er i øvrigt også dejligt at se en film om internetkriminalitet, hvor hovedpersonerne faktisk lyder, som om de ved, hvad de taler om, når de snakker om trojanere og navneservere og den slags.
I hovedrollen har Diane Lane mere at arbejde med end længe set, og hun er virkelig solid som vejrbidt FBI-agent med speciale i internetsager. Skuespillet er derudover ikke alt for overbevisende, og "Untraceable" er i det hele taget lidt af en B-produktion. Men det er samtidig en film, der hele vejen ved, hvad den vil - og leverer det både præcist og tankevækkende.
22/05-2008
