I det venlige hjørne

4.0
Jeg tror, at jeg var i mit venlige hjørne i går, da jeg så Indiana Jones, og det var vist meget godt. Det gør det nemmere at nyde de ting, som fungerer og se bort fra de ting, som ikke fungerer.

Lad os starte med det positive. Det man altid kan frygte, når der er gået så lang tid fra den sidste film er, om Harrison Ford er blevet for gammel og kan stå distancen som action helt. Det klarer filmen overraskende godt. Ligesom det at handlingen er flyttet fra 30'erne til 50'erne også fungerer godt.

Det negative. Handlingen og de enkelte scener er ikke så origianle og interessante, som de var i den første og tredje film. Som andre brugere på Scope har bemærket, så bryder handlingen sammen cirka mit i filmen. Originaliteten og stemningen forsvinder, og det er som om de ene scene blot skal overdrive den næste. Det betyder, at filmen er ikke længere loyal overfor sit eget univers, og det er aldrig en god ting.

Hvis du er i det venlige hjørne, så kan man få endnu en god aften i selvskab med Indiana Jones. Hvis du er i det kritiske hjørne, skal du holde dig langt væk.

4 stjerner fra det venlige hjørne herfra.
Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige