Aliens + Mad Max + katastrofefilm + splatter
4.0
Engelsk actionsplatterfilm, sat i et hærget Storbritannien anno 2035. Hele Skotland er sammen med det nordlige England blevet hegnet inde bag en stor mur, fordi det var den eneste måde, man kunne stoppe den dødbringende 'reaper virus' på. Nogle år senere dukker virussen op igen i London, og myndighederne sender derfor en lille gruppe elitesoldater ind i den lukkede zone for at finde en kur.
Derinde er der nemlig nogle, der har overlevet og bygget en slags stammesamfund. Så heltene er gung-ho-soldater i bedste "Aliens"-stil, som bag muren møder to grupper af overlevende: Den ene er postapokalypiske punkere a la "Mad Max", mens den anden gruppe er 'gone medieval' i udtrykkets bogstaveligste forstand.
"Doomsday" er en meget bizar og temmelig fjollet cocktail. Der er virkelig tale om både stil- og genremæssigt kaos: Filmen byder fx på masser af biljagter og godt med splattereffekter og omkringflyvende hoveder. På stuntkørsel med pansrede mandskabsvogne. På en duel, hvor heltinden ubevæbnet er oppe mod en mand med fuld pladerustning og stridsplejl. Og på kannibal-versionen af Duran Durans "Wild Boys"-video. For bare at nævne nogle eksempler.
Og det fungerer faktisk ganske fint. Forfatter-instruktør Neil Marshall - bedst kendt for "Dog Soldiers" - har skruet det hele sammen med en sikker B-filmssans for stil og stemning. Der er masser af gang i den, flot tryk på de mange actionscener, og den er yderst kompetent lavet rent teknisk. Og så har "Doomsday" også bare det gnæggende glimt i øjet, som film af denne type bør have. Plus at Rhona Mitra er et rigtig godt valg til hovedrollen som benhård actionheltinde.
Du skal ikke se "Doomsday", hvis du primært går i biffen for at få en intellektuel, sammenhængende oplevelse. Selv om der nu i øvrigt sagtens kan findes politiske budskaber i noget, der spiller så meget på samfund i opløsning og tvivlsomme autoriteter - det er en film, som er dybt anarkistisk i hjertet. Men den henvender sig mest til folk, der har en kærlighed til hårdtpumpet B-filmsstil i højt tempo. Hvis du hører til den kategori, så læn dig tilbage. Enjoy the ride. Det er særdeles underholdende.
Derinde er der nemlig nogle, der har overlevet og bygget en slags stammesamfund. Så heltene er gung-ho-soldater i bedste "Aliens"-stil, som bag muren møder to grupper af overlevende: Den ene er postapokalypiske punkere a la "Mad Max", mens den anden gruppe er 'gone medieval' i udtrykkets bogstaveligste forstand.
"Doomsday" er en meget bizar og temmelig fjollet cocktail. Der er virkelig tale om både stil- og genremæssigt kaos: Filmen byder fx på masser af biljagter og godt med splattereffekter og omkringflyvende hoveder. På stuntkørsel med pansrede mandskabsvogne. På en duel, hvor heltinden ubevæbnet er oppe mod en mand med fuld pladerustning og stridsplejl. Og på kannibal-versionen af Duran Durans "Wild Boys"-video. For bare at nævne nogle eksempler.
Og det fungerer faktisk ganske fint. Forfatter-instruktør Neil Marshall - bedst kendt for "Dog Soldiers" - har skruet det hele sammen med en sikker B-filmssans for stil og stemning. Der er masser af gang i den, flot tryk på de mange actionscener, og den er yderst kompetent lavet rent teknisk. Og så har "Doomsday" også bare det gnæggende glimt i øjet, som film af denne type bør have. Plus at Rhona Mitra er et rigtig godt valg til hovedrollen som benhård actionheltinde.
Du skal ikke se "Doomsday", hvis du primært går i biffen for at få en intellektuel, sammenhængende oplevelse. Selv om der nu i øvrigt sagtens kan findes politiske budskaber i noget, der spiller så meget på samfund i opløsning og tvivlsomme autoriteter - det er en film, som er dybt anarkistisk i hjertet. Men den henvender sig mest til folk, der har en kærlighed til hårdtpumpet B-filmsstil i højt tempo. Hvis du hører til den kategori, så læn dig tilbage. Enjoy the ride. Det er særdeles underholdende.
29/05-2008
