Blodhævnens pris
3.0
Jeg fik aldrig set Regner Grasten-produktionen "Eye for Eye", men jeg er alligevel ret sikker på, at "Gå med fred Jamil" er et langt bedre bud på en seriøs film om fejder i indvandrermiljøer.
Den er lavet af dansk-palæstinensiske Omar Shargawi, der debuterer som spillefilmsinstruktør med denne barske fortælling om blodhævn. Historien er simpel: Hovedpersonen Jamil opdager, at manden, der hjemme i Libanon myrdede hans mor, nu også bor i København. Traditionen byder ham at dræbe moderens morder, men det sætter gang i en kædereaktion af hævn. Og konflikten bliver kun skærpet af, at den ene fløj er shiamuslimer, mens den anden er sunnier.
Handlingen i "Gå med fred Jamil" er ret forudsigelig, men det er også først og fremmest som miljøskildring, at filmen rykker igennem. Shargawi har lavet en rent arabisk film i Danmark - der er kun indvandrere med i historien, som giver et fascinerende portræt af de her mørke mænd med skægstubbe og guldkæder, der lever og dræber efter deres specielle æreskodeks. Og Shargawis budskab er meget tydeligt, at blodhævn ikke fører til noget som helst godt.
Når miljøskildringen bliver så overbevisende, skyldes det især, at samtlige medvirkende overbeviser i rollerne. Det gælder ikke mindst Munir Shargawi, der som Jamils far er fornuftens stemme i filmen, og hærdebrede Hassan El Sayed som muskelmanden, der kun kaldes 'Egypteren'.
Omar Shargawi har tydeligvis masser af talent. De bedste scener i "Gå med fred Jamil" har en overbevisende grum intensitet. Men det er også lige ved, at filmen bliver for gennemført rent stilmæssigt. Den er konsekvent fotograferet i gultonet natbelysning, og personerne er hele tiden tæt på, næsten konstant i closeup eller halvtotal. Det bliver trættende i længden, og samtidig er fortællestilen meget tung. Næsten alle scener har en dyster seriøsitet, som gør tempoet unødigt langsomt - og det spiller altså ikke godt sammen med en forudsigelig handling. Som helhed virker filmen simpelt hen noget uforløst.
Men selv om jeg ikke vil kalde "Ma Salama Jamil" for helt vellykket, er den altså virkelig interessant. Og en modig debut. Jeg vil helt klart også se Omar Shargawis næste film.
Den er lavet af dansk-palæstinensiske Omar Shargawi, der debuterer som spillefilmsinstruktør med denne barske fortælling om blodhævn. Historien er simpel: Hovedpersonen Jamil opdager, at manden, der hjemme i Libanon myrdede hans mor, nu også bor i København. Traditionen byder ham at dræbe moderens morder, men det sætter gang i en kædereaktion af hævn. Og konflikten bliver kun skærpet af, at den ene fløj er shiamuslimer, mens den anden er sunnier.
Handlingen i "Gå med fred Jamil" er ret forudsigelig, men det er også først og fremmest som miljøskildring, at filmen rykker igennem. Shargawi har lavet en rent arabisk film i Danmark - der er kun indvandrere med i historien, som giver et fascinerende portræt af de her mørke mænd med skægstubbe og guldkæder, der lever og dræber efter deres specielle æreskodeks. Og Shargawis budskab er meget tydeligt, at blodhævn ikke fører til noget som helst godt.
Når miljøskildringen bliver så overbevisende, skyldes det især, at samtlige medvirkende overbeviser i rollerne. Det gælder ikke mindst Munir Shargawi, der som Jamils far er fornuftens stemme i filmen, og hærdebrede Hassan El Sayed som muskelmanden, der kun kaldes 'Egypteren'.
Omar Shargawi har tydeligvis masser af talent. De bedste scener i "Gå med fred Jamil" har en overbevisende grum intensitet. Men det er også lige ved, at filmen bliver for gennemført rent stilmæssigt. Den er konsekvent fotograferet i gultonet natbelysning, og personerne er hele tiden tæt på, næsten konstant i closeup eller halvtotal. Det bliver trættende i længden, og samtidig er fortællestilen meget tung. Næsten alle scener har en dyster seriøsitet, som gør tempoet unødigt langsomt - og det spiller altså ikke godt sammen med en forudsigelig handling. Som helhed virker filmen simpelt hen noget uforløst.
Men selv om jeg ikke vil kalde "Ma Salama Jamil" for helt vellykket, er den altså virkelig interessant. Og en modig debut. Jeg vil helt klart også se Omar Shargawis næste film.
30/05-2008
