Familiens snærende bånd
2.0
Skævt spansk drama, hvor hovedpersonen er en ung mand, der egentlig gerne ville bruge sin handelsskoleuddannelse, men må nøjes med at arbejde som portner i sin boligblok, fordi han skal passe sin far, der er lammet efter et hjerteslag. Hans ældre bror sidder i spjældet og har der fundet sig en pige, som gerne vil være gravid - men da han selv viser sig at være steril, må han bede den yngre bror om hjælp. Hvilket selvfølgelig ikke er godt for hovedpersonens forhold til den pige, han måske, måske ikke er kæreste med. Og ved siden af det kører historien om hovedpersonens bedste ven, der udspionerer sin far og opdager, at han i smug besøger en mandlig intimmassør.
Som det ses af ovenstående, er "Azuloscurocasinegro" en film med mange tråde i handlingen. Også for mange. Den debuterende forfatter-instruktør Daniel Sánchez Arévalo vil gerne lave livsklog dramakomedie a la Almodóvar, men jeg synes, han gaber over for mange ting i sin handling. Hele sidehistorien med vennen kunne snildt være redigeret ud, for filmen bliver meget stillestående på grund af de mange skift mellem handlingsforløb.
Det er selvfølgelig fair nok, at man ikke rammer Almodóvars timing og tempo i første forsøg. Selv en mester som Almodóvar havde også nogle ret ringe film i sin tidlige produktion, og de mange skæve indslag i "Azuloscurocasinegro" svinger simpelt hen for meget - nogle er sjove, andre ligegyldige.
Arévalo forsøger også lidt for meget i filmens seriøse toner, selv om den har nogle interessante pointer om familiens uundgåelighed. Hovedpersonens problem er, at han giver alle andre skylden for, at han ikke går efter sine drømme - han kan ikke finde ud af at tage ansvar for både sig selv og sin far, og det bliver ved med at hjemsøge ham. Her var problemet for mig så, at filmens personer faktisk alle sammen er nogle fjolser. Og det bliver altså noget mærkeligt noget at se en film, der er så skæv i stilen, men hvor personerne ikke rigtig har nogen charme. Kun Maria Etura formår for alvor at vinde sympati som pigen, der vil være gravid.
"Azuloscurocasinegro" har bestemt sine øjeblikke. Men som helhed synes jeg, den blev en lidt for trist og langtrukken omgang.
Som det ses af ovenstående, er "Azuloscurocasinegro" en film med mange tråde i handlingen. Også for mange. Den debuterende forfatter-instruktør Daniel Sánchez Arévalo vil gerne lave livsklog dramakomedie a la Almodóvar, men jeg synes, han gaber over for mange ting i sin handling. Hele sidehistorien med vennen kunne snildt være redigeret ud, for filmen bliver meget stillestående på grund af de mange skift mellem handlingsforløb.
Det er selvfølgelig fair nok, at man ikke rammer Almodóvars timing og tempo i første forsøg. Selv en mester som Almodóvar havde også nogle ret ringe film i sin tidlige produktion, og de mange skæve indslag i "Azuloscurocasinegro" svinger simpelt hen for meget - nogle er sjove, andre ligegyldige.
Arévalo forsøger også lidt for meget i filmens seriøse toner, selv om den har nogle interessante pointer om familiens uundgåelighed. Hovedpersonens problem er, at han giver alle andre skylden for, at han ikke går efter sine drømme - han kan ikke finde ud af at tage ansvar for både sig selv og sin far, og det bliver ved med at hjemsøge ham. Her var problemet for mig så, at filmens personer faktisk alle sammen er nogle fjolser. Og det bliver altså noget mærkeligt noget at se en film, der er så skæv i stilen, men hvor personerne ikke rigtig har nogen charme. Kun Maria Etura formår for alvor at vinde sympati som pigen, der vil være gravid.
"Azuloscurocasinegro" har bestemt sine øjeblikke. Men som helhed synes jeg, den blev en lidt for trist og langtrukken omgang.
31/05-2008
