Nostalgifest
4.0
Jeg oplevede ikke ”Og Det Var Danmark”, dokumentarfilmen om dansk fodbolds storhedstid fra ’84-’92, som en film i konventionel forstand. Jeg oplevede den som en fest. Dels fordi jeg så den med en flok venner efter en håndfuld bajere. Dels fordi filmen i sig selv appellerer mere til minder og nostalgi. Det er ren patos. Men ren fornøjelse.
Filmen forsøger et par steder på at sætte fodboldsfesten i perspektiv i forhold til danskernes følelser overfor tyskerne under Anden Verdenskrig. Det virkede dybt smagløst. Generelt står jeg af, når en film fortæller mig, hvad mine ’danske værdier’ bør være.
Men jeg tilsluttede mig tankeløst samlingen af roligans i biografsæderne og nød fodboldshowet. Et show med nedture og opture. Med massevis af humoristiske glimt i øjet og dramatiske øjeblikke på grønsværen. Straffesparksafgørelsen i semifinalen i ’92 virker næsten lige så nervepirrende som dengang.
Man kan mærke, at filmskaberne har hygget sig gevaldigt i redigeringslokalet med at grave i minderne, og de sætter dem flot sammen. Ganske vidst er der manipuleret visse steder. Det er ikke noget under, at de citerer den nazistiske propaganda-instruktør Leni Riefenstahl, da det i bund og grund er hendes håndværk, de bygger videre på. Men jeg køber propagandaen med et smil på læben. Perfekt start på en glad aften i byen.
Filmen forsøger et par steder på at sætte fodboldsfesten i perspektiv i forhold til danskernes følelser overfor tyskerne under Anden Verdenskrig. Det virkede dybt smagløst. Generelt står jeg af, når en film fortæller mig, hvad mine ’danske værdier’ bør være.
Men jeg tilsluttede mig tankeløst samlingen af roligans i biografsæderne og nød fodboldshowet. Et show med nedture og opture. Med massevis af humoristiske glimt i øjet og dramatiske øjeblikke på grønsværen. Straffesparksafgørelsen i semifinalen i ’92 virker næsten lige så nervepirrende som dengang.
Man kan mærke, at filmskaberne har hygget sig gevaldigt i redigeringslokalet med at grave i minderne, og de sætter dem flot sammen. Ganske vidst er der manipuleret visse steder. Det er ikke noget under, at de citerer den nazistiske propaganda-instruktør Leni Riefenstahl, da det i bund og grund er hendes håndværk, de bygger videre på. Men jeg køber propagandaen med et smil på læben. Perfekt start på en glad aften i byen.
31/05-2008
