"We Grow Up - He Stays (Pretty Much) The Same"

5.0
Få, men betydelige SPOILERS

Lige fra starten med det forældede Paramount logo bliver det gjort klart at vi blot skal sidde og nyde turen mens to af Hollywoods mest rutinerede legebørn tager os med på et sidste eventyr med en af deres største succeser: Den eventyrlystne arkærolog Henry Jones Jr.

Denne gang er vi i i 1957 og Jones' gamle nemesis det nazistiske imperium er blevet udskiftet med...De russiske kommunister.

Selvom håret er blevet gråt og han har fået et par ekstra rynker er Indiana Jones ikke bange for at kaste sig ud i et farligt kapløb imod russernes "paranormal unit" i jagten på et forsvundent krystalkranie. Til dette får han hjælp af Mutt Williams (LaBeouf) og hans ældste flamme Marion (en meget velkommen Karen Allen)

Hvis vi først tager actiondelen.... Man kan roligt sige at Spielbergs og Lucas' iderigdom ikke har taget skade her 19 år efter The Last Crusade... Allerede 20 minutter inde i filmen er Indy blevet forrådt, har delt øretæver ud og overlevet en atombombesprænging, hvis ikke det er eventyrlig Indiana Jones underholdning ved jeg ikke hvad der er, med alt hvad der dertil hører af overdrevne knytnæve effekter og halsbrækkende stunts.

Filmens midte og slutning har til gengæld ikke fået mange rosende ord med på vejen og ja klimakset var da heller ikke lige mig, men det kammer altså ikke så frygteligt meget over som jeg havde frygtet, Noget Raiders klimaks er det ikke, men et Indiana Jones klimaks er det klart. Men derudover vil jeg sige at jeg var 100% i eventyrland under liansvingeriet, kampen på køretøjerne og også de berygtede tre springvand, jaja realistisk er det ikke, men det er der godt nok heller ikke megen grobund for at det skal være. Stuntsene har blot fået et lille nøk opad, og det skal det vel også have. Hvad angår bryllupsscenen synes jeg også det er et fint punktum at sætte for Indiana, han skal vel også slå sig til ro på et tidspunkt, flot og rigtigt punktum.

Harrison Ford er hjemme i rollen fra allerførste skridt han tager i filmen, stadig en skørtejæger og stadig dødsensangst for slanger. Cate Blanchett er tilpas karikeret (som de andre Indy-skurke) til virkelig at fremstå som rigtig, rigtig ond, Shia LaBeouf er også rigtig god som Mutt Williams, en rigtig halvtredser knægt der lige skal redde håret uanset situationen.

Hvis man går ind til Den nye Indiana med forventninger om at den blæser de første film af banen bliver man skuffet, men ser man den som Indiana Jones der skal føres ind i årtusindsskiftet med alt hvad der dertil er af nye tiltag plus en smule nostalgiske øjeblikke er det hurtige to timer.





Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige