Love and Marriage
4.0
Det var formentlig årets mest imødesete film, i hvert fald i en bestemt del af befolkningen. Og den leverer varen fint.
Filmen "Sex and the City" foregår et passende antal år efter serien og følger selvsagt de fortsatte forviklinger i de fire hovedpersoners liv. Hvor serien sluttede på en lyserød sky, og alle fire havde fundet manden i deres liv, er filmen blevet midaldrende og nede på jorden igen. Her handler det bl.a. om utroskab, usikkerhed og barnløshed, mens de fire veninder stadig drikker cocktails, ser på designertøj og fyrer spydige bemærkninger af.
Det klæder virkelig filmen, at den på den måde er blevet mere voksen. Serien kunne, især mod slutningen, ses som én stor hyldest til den romantiske prinsesse-kliché, kombineret med benhård materialisme. Men den udvikling, hovedpersonerne er igennem i filmen, bringer dem væk fra klicheen og ud til en klar pointe om, at man skal leve efter sine egne værdier i stedet for at spejle sig i andres. Og allerede der hæver filmen sig over den strøm af romantiske komedier, der kommer fra Hollywood. Den er simpelt hen langt mere begavet end gennemsnittet for genren.
Materialismen er der derimod stadigvæk. Mere hysterisk end nogensinde.
Men jeg morede mig og var glad for det, filmen gjorde ved de velkendte personer. Samantha har altid været min klare heltinde i "Sex and the City", og filmen sender hende et meget tilfredsstillende sted hen på hendes 50-års fødselsdag. Miranda får også en fin udvikling, mens Carrie er lige så håbløs, som hun plejer at være, og irriterende, renskurede Charlotte heldigvis er noget nær reduceret til pauseklovn. Det er alt sammen meget fint, og jeg glædede mig over, hvordan Kim Cattrall igen stråler som Samantha. Hun har stadig den samme klasse og timing, der får replikker som "Honey, you know I don't believe in marriage. Botox, on the other hand, that works every time" til at ramme perfekt.
Produktionen er selvsagt glitzy og lækker, men en del af filmens problem ligger så også i det polerede look. Jeg synes, der går lidt for meget kjole-montage og opremsning af dyre designernavne i den, og det fjerner noget af hovedpersonernes charme, at de så åbenlyst lever i en overklasseverden. Sammen med et manuskript, der åbenlyst kunne være strammet op, gør modeliret filmen mindst en halv time for lang.
Hvis nogen havde barberet de 148 minutters spilletid ned til en mere tight film, ville jeg have givet den en stjerne mere. Men "Sex and the City" er stadig klart værd at se for alle, der har bare en lille smule kærlighed til den oprindelige serie.
Filmen "Sex and the City" foregår et passende antal år efter serien og følger selvsagt de fortsatte forviklinger i de fire hovedpersoners liv. Hvor serien sluttede på en lyserød sky, og alle fire havde fundet manden i deres liv, er filmen blevet midaldrende og nede på jorden igen. Her handler det bl.a. om utroskab, usikkerhed og barnløshed, mens de fire veninder stadig drikker cocktails, ser på designertøj og fyrer spydige bemærkninger af.
Det klæder virkelig filmen, at den på den måde er blevet mere voksen. Serien kunne, især mod slutningen, ses som én stor hyldest til den romantiske prinsesse-kliché, kombineret med benhård materialisme. Men den udvikling, hovedpersonerne er igennem i filmen, bringer dem væk fra klicheen og ud til en klar pointe om, at man skal leve efter sine egne værdier i stedet for at spejle sig i andres. Og allerede der hæver filmen sig over den strøm af romantiske komedier, der kommer fra Hollywood. Den er simpelt hen langt mere begavet end gennemsnittet for genren.
Materialismen er der derimod stadigvæk. Mere hysterisk end nogensinde.
Men jeg morede mig og var glad for det, filmen gjorde ved de velkendte personer. Samantha har altid været min klare heltinde i "Sex and the City", og filmen sender hende et meget tilfredsstillende sted hen på hendes 50-års fødselsdag. Miranda får også en fin udvikling, mens Carrie er lige så håbløs, som hun plejer at være, og irriterende, renskurede Charlotte heldigvis er noget nær reduceret til pauseklovn. Det er alt sammen meget fint, og jeg glædede mig over, hvordan Kim Cattrall igen stråler som Samantha. Hun har stadig den samme klasse og timing, der får replikker som "Honey, you know I don't believe in marriage. Botox, on the other hand, that works every time" til at ramme perfekt.
Produktionen er selvsagt glitzy og lækker, men en del af filmens problem ligger så også i det polerede look. Jeg synes, der går lidt for meget kjole-montage og opremsning af dyre designernavne i den, og det fjerner noget af hovedpersonernes charme, at de så åbenlyst lever i en overklasseverden. Sammen med et manuskript, der åbenlyst kunne være strammet op, gør modeliret filmen mindst en halv time for lang.
Hvis nogen havde barberet de 148 minutters spilletid ned til en mere tight film, ville jeg have givet den en stjerne mere. Men "Sex and the City" er stadig klart værd at se for alle, der har bare en lille smule kærlighed til den oprindelige serie.
11/06-2008
