Næsten...

4.0
Jeg skulle virkelig kæmpe med at opretholde min indlevelse i filmen. Det er sku' lidt langt ude, og så alligevel ikke. Til sidst overgav jeg mig. Filmen har tommetyk symbolik, hvis budskab er reelt og fint, men giv os lige lidt credit Shyamalan. Så dumme er vi heller ikke, at alting skal skæres ud i pap tre gange. Nuvel, de er jo dumme de amerikanere ;) (og muligvis også brugerne her på scope, nu hvor så mange ikke fatter filmens tema og pointe.
Zooey og Mark spiller ikke videre overbevisende, men fungerer. Ligeledes er filmen lettere sjusket og uinspirerende skruet sammen. Shyamalan kan dog sine virkemidler til fingerspidserne. Stemningen er etableret fra første frame og holder hele vejen. Ligeledes skal han endnu engang roses for at lave noget anderledes og ukonventionelt. The Happening er underlig i og med dens tema næppe kan beskrives som underholdende. Det er alt alt for aktuelt, at vi behandler vores jord som skidt, og som med dinosauerne må vores tid også komme. Enkelheden i historien vil sikkert irritere mange, men jeg ser The Happening som et forsimplet økologisk studie i frygt, der på mange måder kan sammenlignes med Hitchcocks fuglene, der var et studie i terror, og ikke så meget andet.

Filmen er unødvendigt blodig og makaber (løver!). Det er slet ikke nødvendigt for historien, og jeg tror det kommer til at skade den ved billetlugerne.