De tabte minder...(mulige spoiler)
6.0
Genså netop Leone's mesterværk Once Upon a Time in America igår aftes, 4 timers original cut, som iøvrigt er den eneste version man burde se og som slet ikke føltes som 4 timer, selv kunne jeg godt havde nydt mindst 1 time mere af dette vidunder.
Filmen er brutal og gangsterne bliver heller ikke fremstillet som behangelig mennesker, de røver, begår vold, torturer, dræber, slår på kvinder og voldtager. Netop pga Leone gør så meget ud af lange scener hvor der ikke er meget dialog, kommer man meget mere ind i karakterne og historien kommer til live igennem den langsomme atmosfære, som både er intens og gennem Ennio Morriones smukke score gøres den også poetisk interessant. Det er en fremragende film hvor man både kommer ind på en tid i Amerika, som var meget dyster og hård men også viser hvordan landet udvikler sig både igennem det gode og det onde. Det er en film om broderligs venskab, minder og tabt kærlighed. Filmens slutning er gennmført og stiller måske en del spørgsmål som let kan besvares men samtidig giver en vis mystik og fastholder karakternes image. Hvorfor dræber Noodles ikke Max? Gangske enkelt bemærk hvordan Noodles i sit møde med den ældre Max på intet tidpunkt kalder ham for Max men for Mr. Bailey. Ved at erkende at Max er i live og dræbe ham, vil alle de minder Noodles havde omkring Max blive revet bort og Noodles vil dermed miste sig selv, da alt hvad Noodles er og alt hvad der holder ham i live er hans netop disse minder.
Sjovt at en af de beste film om Amerikas udvikling er fortalt gennem en ikke amerikaner.
En af mine yndlings scener i filmen og en af mest sørgelige scener jeg nogensinde har set, er hvor lille Dominic bliver dræbt. "Noodles...I slipped" :-(
Filmen er brutal og gangsterne bliver heller ikke fremstillet som behangelig mennesker, de røver, begår vold, torturer, dræber, slår på kvinder og voldtager. Netop pga Leone gør så meget ud af lange scener hvor der ikke er meget dialog, kommer man meget mere ind i karakterne og historien kommer til live igennem den langsomme atmosfære, som både er intens og gennem Ennio Morriones smukke score gøres den også poetisk interessant. Det er en fremragende film hvor man både kommer ind på en tid i Amerika, som var meget dyster og hård men også viser hvordan landet udvikler sig både igennem det gode og det onde. Det er en film om broderligs venskab, minder og tabt kærlighed. Filmens slutning er gennmført og stiller måske en del spørgsmål som let kan besvares men samtidig giver en vis mystik og fastholder karakternes image. Hvorfor dræber Noodles ikke Max? Gangske enkelt bemærk hvordan Noodles i sit møde med den ældre Max på intet tidpunkt kalder ham for Max men for Mr. Bailey. Ved at erkende at Max er i live og dræbe ham, vil alle de minder Noodles havde omkring Max blive revet bort og Noodles vil dermed miste sig selv, da alt hvad Noodles er og alt hvad der holder ham i live er hans netop disse minder.
Sjovt at en af de beste film om Amerikas udvikling er fortalt gennem en ikke amerikaner.
En af mine yndlings scener i filmen og en af mest sørgelige scener jeg nogensinde har set, er hvor lille Dominic bliver dræbt. "Noodles...I slipped" :-(
20/06-2008
