Popkunst

4.0
"Speed Racer" er ren pop. Ren overflade. Ingen dybde. Og så er det et vanvittigt syretrip i et bizart tegneserieunivers fra 60erne.

Filmen om racerløb er baseret på en tegneserie lavet af en mand uden kørekort. Han havde ingen sans for, hvordan biler fysisk hænger sammen. Derfor er fysikken og action i "Speed Racer" ren og skær fantasi. Som når drengebørn lege med racerbiler og kaster dem mod hinanden.

Plottet er overproppet med tegneserieklicheer som superskurke og irriterende sidekicks i form af en abe og en øretæveindbydende knægt. Skuespillerne ligner mere dukker end mennesker. Det er et 100 procent kunstigt univers. Men det er også den typer universer, der kan åbne op for fantasien.

Filmen er noget bras fra ende til anden. Men jeg nød det voldsomt. De latterlige tegneserieklicheer. Farvepaletten i skrigende farver. Hele rollercoaster-turen. Og ikke mindst Christina Ricci, hvis gigantiske øjne passer perfekt ind i filmens overdrevne stilistiske univers.

Det er fuldkommen meningsløst og tåbeligt fra ende til anden. Men det er en lækker guilty pleasure for mit vedkommende.
Speed Racer