Har alle ondt af
4.0
Det som ingen ved, har ingen ondt af. Det er en sætning, man typisk hører, når nogen er på vej til at gøre noget amoralsk. Kragh-Jakobsen vender det om i en nye thriller, hvor kernebudskabet er, at det som ingen ved, har alle ondt af.
I filmen er det i særdeleshed børneentertaineren Thomas (Anders W. Berthelsen), der får ondt af det, han ikke ved. Da hans søster dør i en drukneulykke, finder han ud af, at det for det første ikke var nogen ulykke, og at forsvarets efterretningstjeneste står bag. En efterretningstjeneste, der ser alt og hører alt med de nye beføjelser i disse terrortider.
Filmen kredser om en konspirationsteori om en efterretningstjeneste, der er løbet løbsk, og om mørke statshemmeligheder og hemmeligt samarbejde mellem CIA og Danmark. For få år siden ville filmen virke som overdrevet opspind, men det er for nylig kommet frem, at dk siden krigen har haft et tæt samarbejde med CIA. Samtidig eksploderer vores ambassader og efterretningstjenesterne får flere og flere beføjelser i krigen mod terror. Den samtidige kontekst gør filmen ekstra uhyggelig og spændende.
Men trods nye tematiske bidraag, er Kragh-Jakobsens virkemidler de helt klassiske, som vi kender fra thriller-genren. Helten jager desperat sandheden, familiehemmeligheder kommer frem i lyset, en kynisk magtbegærig skurk gør alt for at stoppe helten. Trods klicheerne filmen er ganske vellykket med et solidt cast af kvalitetsskuespillere (som ud over Berthelsen tæller Maria Bonnevie, Ghita Nørby, Henning Jensen, Lars Mikkelsen, Sonja Richter mm.), et stemningsfyldt score lavet af det danske topnavn Trentemøller, samt en sikker instruktion af Kragh-Jakobsen, der med sin første thriller viser stor sans for timing, stemning og spænding.
Slutningen halter til gengæld på den dramaturgiske side, da man kommer i tvivl om nogle af personernes motivationer og bevæggrunde. Men alligevel vil jeg ikke tøve med at udråbe dette som den bedste danske thriller siden ”Kongekabale”.
I filmen er det i særdeleshed børneentertaineren Thomas (Anders W. Berthelsen), der får ondt af det, han ikke ved. Da hans søster dør i en drukneulykke, finder han ud af, at det for det første ikke var nogen ulykke, og at forsvarets efterretningstjeneste står bag. En efterretningstjeneste, der ser alt og hører alt med de nye beføjelser i disse terrortider.
Filmen kredser om en konspirationsteori om en efterretningstjeneste, der er løbet løbsk, og om mørke statshemmeligheder og hemmeligt samarbejde mellem CIA og Danmark. For få år siden ville filmen virke som overdrevet opspind, men det er for nylig kommet frem, at dk siden krigen har haft et tæt samarbejde med CIA. Samtidig eksploderer vores ambassader og efterretningstjenesterne får flere og flere beføjelser i krigen mod terror. Den samtidige kontekst gør filmen ekstra uhyggelig og spændende.
Men trods nye tematiske bidraag, er Kragh-Jakobsens virkemidler de helt klassiske, som vi kender fra thriller-genren. Helten jager desperat sandheden, familiehemmeligheder kommer frem i lyset, en kynisk magtbegærig skurk gør alt for at stoppe helten. Trods klicheerne filmen er ganske vellykket med et solidt cast af kvalitetsskuespillere (som ud over Berthelsen tæller Maria Bonnevie, Ghita Nørby, Henning Jensen, Lars Mikkelsen, Sonja Richter mm.), et stemningsfyldt score lavet af det danske topnavn Trentemøller, samt en sikker instruktion af Kragh-Jakobsen, der med sin første thriller viser stor sans for timing, stemning og spænding.
Slutningen halter til gengæld på den dramaturgiske side, da man kommer i tvivl om nogle af personernes motivationer og bevæggrunde. Men alligevel vil jeg ikke tøve med at udråbe dette som den bedste danske thriller siden ”Kongekabale”.
24/06-2008
