Fantastisk idé, tvivlsom film
3.0
*spoilers*
M. Night Shyamalans katastrofefilm starter flot. I en serie montager fra amerikanske storbyer ser man, hvordan mennesker pludselig begår selvmord i flok. Stilen er helt afdæmpet. De begår bare stille og roligt selvmord - og på den måde virker det ganske skræmmende, fordi det er så weird.
Jeg kan også rigtig godt lide den grundlæggende idé i filmens plot. Det viser sig nemlig at være en øko-katastrofefilm, hvor planterne kollektivt har besluttet sig for at forsvare sig ved at udsende giftstoffer, der altså får mennesker til begå selvmord. Basalt set er det et moderne twist på Hitchcocks "The Birds", men Shyamalan har tænkt sit plot godt igennem, så filmen hænger glimrende sammen i sin egen logik.
Men slutresultatet bliver stadig halvskidt. For hvor Hitchcock fx gav den gas med virkelig skræmmende, skrigende fugle, holder Shyamalan sig til den afdæmpede stil næsten hele vejen. Der er en fantastisk idé i det her med at skulle være på vagt over for alle planter, men "The Happening" bliver aldrig så paranoidt spændende, som den ellers lægger op til. Og når der så endelig bliver skruet op for effekterne til sidst, springer filmen abrupt over i en splatterstil, der ikke hænger sammen med resten.
Det handler ikke mindst om Shyamalans instruktion. Filmen mangler simpelt hen nerve og punch, tempo og basal spænding. Der er mange skumle selvmordsscener undervejs, og de virker hver gang - men man bliver aldrig grebet af hovedpersonernes kamp for at overleve. Det hjælper så heller ikke, at hovedrollerne spiller ringe. Man følger især ét ægtepar, spillet af Mark Wahlberg og Zooey Deschanel, men de virker begge vildt utroværdige som mennesker. Fordi Shyamalan har fået dem til at spille rendyrkede klicheer som henholdsvis logisk mand og følsom kvinde. Hvilket der sikkert er en intellektuel pointe med, men det giver bare dårligt, uvedkommende skuespil.
Jeg synes, at det her er Shyamalans bedste oplæg til en film siden "Unbreakable" - og så er det altså synd, at han selv har forkludret det.
M. Night Shyamalans katastrofefilm starter flot. I en serie montager fra amerikanske storbyer ser man, hvordan mennesker pludselig begår selvmord i flok. Stilen er helt afdæmpet. De begår bare stille og roligt selvmord - og på den måde virker det ganske skræmmende, fordi det er så weird.
Jeg kan også rigtig godt lide den grundlæggende idé i filmens plot. Det viser sig nemlig at være en øko-katastrofefilm, hvor planterne kollektivt har besluttet sig for at forsvare sig ved at udsende giftstoffer, der altså får mennesker til begå selvmord. Basalt set er det et moderne twist på Hitchcocks "The Birds", men Shyamalan har tænkt sit plot godt igennem, så filmen hænger glimrende sammen i sin egen logik.
Men slutresultatet bliver stadig halvskidt. For hvor Hitchcock fx gav den gas med virkelig skræmmende, skrigende fugle, holder Shyamalan sig til den afdæmpede stil næsten hele vejen. Der er en fantastisk idé i det her med at skulle være på vagt over for alle planter, men "The Happening" bliver aldrig så paranoidt spændende, som den ellers lægger op til. Og når der så endelig bliver skruet op for effekterne til sidst, springer filmen abrupt over i en splatterstil, der ikke hænger sammen med resten.
Det handler ikke mindst om Shyamalans instruktion. Filmen mangler simpelt hen nerve og punch, tempo og basal spænding. Der er mange skumle selvmordsscener undervejs, og de virker hver gang - men man bliver aldrig grebet af hovedpersonernes kamp for at overleve. Det hjælper så heller ikke, at hovedrollerne spiller ringe. Man følger især ét ægtepar, spillet af Mark Wahlberg og Zooey Deschanel, men de virker begge vildt utroværdige som mennesker. Fordi Shyamalan har fået dem til at spille rendyrkede klicheer som henholdsvis logisk mand og følsom kvinde. Hvilket der sikkert er en intellektuel pointe med, men det giver bare dårligt, uvedkommende skuespil.
Jeg synes, at det her er Shyamalans bedste oplæg til en film siden "Unbreakable" - og så er det altså synd, at han selv har forkludret det.
03/07-2008