"Ain't No Love In The Heart Of The City"
4.0
Panic In Needle Park var Al Pacinos filmdebut og allerede her, et år før the Godfather løftede ham til stjernerne, ser vi det lysende talent manden er i besiddelse af.
Her ser vi ham som den halvkriminelle rebel Bobby der møder kunstneren Karen i New York. Med Bobby som følgesvend opdager Karen snart de fleste af storbylivets skyggesider der synes at have junkinernes favoritsted Needle Park som omdrejningspunkt. Som Bobby og Karen bevæger sig længere og længere ud på et skråplan intensiveres jagten på stofferne der kun kan have et tragisk udfald.
Lad det være sagt med det samme: Ja, filmen ER dateret men var samtidig også en af de film der turde at vise nålen gå i kødet på folk, dengang i starten af halvfjerdserne har den sikkert gjort stærkt indtryk, men i dag virker det noget tamt.
Plottet er selvsagt realistisk som det passer sig til denne slags film, men synes samtidig bare at køre i rundkreds og det bliver aldrig, på trods af de medrivende præstationer, aldrig HELT neglebidende. Men samtidig skal filmens dokumentaristiske udtryk have stor ros herfra. Uden tvivl en inspirationskilde til Spike Lees Clockers.
Al Pacino spiller intenst som Bobby og gør ham hverken sympatisk eller helt ulidelig. Kitty Winn som mange sikkert husker fra Eksorcisten skinner igennem som den naive bondepige Karen, drudover har nu afdøde Raul Julia en skæg birolle som Karens første bofælle.
Panic In Needle Park er en deprimerende, ærlig og helt igennem objektiv film om junkierne i 70'ernes New York, den er ganske vidst falmet med årene, men det gør den ikke mindre aktuel.
Her ser vi ham som den halvkriminelle rebel Bobby der møder kunstneren Karen i New York. Med Bobby som følgesvend opdager Karen snart de fleste af storbylivets skyggesider der synes at have junkinernes favoritsted Needle Park som omdrejningspunkt. Som Bobby og Karen bevæger sig længere og længere ud på et skråplan intensiveres jagten på stofferne der kun kan have et tragisk udfald.
Lad det være sagt med det samme: Ja, filmen ER dateret men var samtidig også en af de film der turde at vise nålen gå i kødet på folk, dengang i starten af halvfjerdserne har den sikkert gjort stærkt indtryk, men i dag virker det noget tamt.
Plottet er selvsagt realistisk som det passer sig til denne slags film, men synes samtidig bare at køre i rundkreds og det bliver aldrig, på trods af de medrivende præstationer, aldrig HELT neglebidende. Men samtidig skal filmens dokumentaristiske udtryk have stor ros herfra. Uden tvivl en inspirationskilde til Spike Lees Clockers.
Al Pacino spiller intenst som Bobby og gør ham hverken sympatisk eller helt ulidelig. Kitty Winn som mange sikkert husker fra Eksorcisten skinner igennem som den naive bondepige Karen, drudover har nu afdøde Raul Julia en skæg birolle som Karens første bofælle.
Panic In Needle Park er en deprimerende, ærlig og helt igennem objektiv film om junkierne i 70'ernes New York, den er ganske vidst falmet med årene, men det gør den ikke mindre aktuel.
04/07-2008
