- Mindre Banner, mere Hulk -

4.0
Endnu en gang boltrer den grønne tegneseriekæmpe sig i en blockbuster, og frem for at fortsætte de originale takter fra Ang Lees 2003-version, har man lavet en selvstændig film, som helt sikkert vil appellere til et bredere publikum, men til gengæld ikke tager ret mange chancer med et magert plot. Dog forkæles fansene med små sjove referencer og en stil der i det hele taget læner sig meget mere op af forlægget, end det var tilfældet med den anden film. Der er mere smæk for skillingen denne gang og i underholdningens navn leverer den således - navnlig den afsluttende duel brager igennem lærredet takket være solidt CGI-arbejde og en herlig ondskabsfuld skurk, der som monster udstråler alt det, som Tim Roth på skuffende vis mangler i den anden del, mens Norton til gengæld befinder sig godt i hovedrollen. Eric Bana var dog en bedre Bruce Banner, og det var filmen ligeledes – som sommerblockbuster lover ”The Incredible Hulk” dog imidlertid ikke noget, den ikke kan holde.
The Incredible Hulk