- Fløjlsblød farlighed -
5.0
”Blue Velvet” er absolut en af mine Lynch-favoritter, idet den ganske enkelt besidder alt det, som gør manden god. Mystikken, de bizarre karakterer, intensiteten – it's all there. Og så fungerer filmen på flere planer – på overfladen en umanerlig spændende opklaringsfortælling, men i mindst lige så høj grad et psykologisk drama med en saftig udforskning af grænselandet mellem seksualitet og perversion. Tematisk bliver man aldrig færdig med filmen, som ligeledes kan ses som et betagende opgør med Hollywood, personificeret af en vidunderlig og modbydelig Dennis Hopper. Muligvis Lynchs bedste film frem til Mulholland Drive.
07/07-2008