Kung fu i lækker indpakning
2.0
To veldrejede unge piger i små bikinier udkæmper en akrobatisk kamp i regnvejr, mens kameraet kærtegner deres veltrænede kroppe. Filmkultur på højeste niveau? Bestemt nej. Underholdende? Ja. DOA har ingen ambition om at revolutionere filmverdenen, men derimod en mission om at vise en flok lækre damer hoppe rundt og slå lidt til hinanden og pakke det ind i en flot filmteknisk indpakning, hvilket lykkes nogenlunde.
DOA er bestemt en film i den helt ringe ende. Den tager - heldigvis - ikke sig selv seriøst i blot 5 min., men at en film anerkender og ved, at den ikke er et mesterværk, gør den ikke nødvendigvis til blot en mellemvare. Så længe handlingen holder sig til selve kampsportsturneringen med kung fu kampene afløsende hinanden som perler på en snor fungerer filmen til nøds, men da den først begynder at fravige dette spor for at bevæge sig ind på et plot, som skal vise sig at være sagens kerne, tabes tråden totalt. Plotten er komplet latterligt. Hvis bare manuskriptforfatteren havde holdt til at skrve "kamp - kamp - kamp", havde filmen holdt nogenlunde vand, som en fesen kvindeudgave af Mortal Combat eller Bloodsport, men der går altså ren abekat i den.
Alt i alt var jeg dog næsten bedre underholdt end forventet, hvilket nok primært skyldes de unge piger mere end selve filmens kvaliteter. Flere af kampene er dog ok eksikveret. DOA forbliver dog en halvslatten omgang, som især pga. det latterlige plottvist efterlader en med en halvfesen smag i munden.
DOA er bestemt en film i den helt ringe ende. Den tager - heldigvis - ikke sig selv seriøst i blot 5 min., men at en film anerkender og ved, at den ikke er et mesterværk, gør den ikke nødvendigvis til blot en mellemvare. Så længe handlingen holder sig til selve kampsportsturneringen med kung fu kampene afløsende hinanden som perler på en snor fungerer filmen til nøds, men da den først begynder at fravige dette spor for at bevæge sig ind på et plot, som skal vise sig at være sagens kerne, tabes tråden totalt. Plotten er komplet latterligt. Hvis bare manuskriptforfatteren havde holdt til at skrve "kamp - kamp - kamp", havde filmen holdt nogenlunde vand, som en fesen kvindeudgave af Mortal Combat eller Bloodsport, men der går altså ren abekat i den.
Alt i alt var jeg dog næsten bedre underholdt end forventet, hvilket nok primært skyldes de unge piger mere end selve filmens kvaliteter. Flere af kampene er dog ok eksikveret. DOA forbliver dog en halvslatten omgang, som især pga. det latterlige plottvist efterlader en med en halvfesen smag i munden.
09/07-2008
