Gør, hvad den skal

4.0
Jeg gik ind til den her film med forventning om relativ let underholdning og nogle sjove momenter. Det var lige, hvad jeg fik.

Det her er for mig den sjoveste Will Smith film jeg har set. Hans kejtede facon i forsøget på at være en "rigtig helt" er det hele værd. Hans livstrætte og tørre personlighed holder hele vejen igennem og det var nok mit personlige plus ved denne film.

Der, hvor den falder lidt til jorden er det generelt halvhjertede forsøg på at forklare hans superkræfter. Enten bør man forklare dem nøje så publikum ikke sidder tilbage med spørgsmålstegn eller også bør man slet ikke forklare dem.
Desuden er jeg enig med folk, der siger at filmen genremæssigt sætter sig mellem to stole. De mere sentimentale dele af filmen fungerede slet ikke for undertegnede.

Men alt i alt må jeg bøje mig i støvet for Will Smiths kommercielle appeal og gennemslagskraft. Han leverer varen, også denne gang. Det er dog ikke nok til at hive filmen op på mere end 4 stjerner herfra.
Hancock