Everybody was kung fu fighting
5.0
Dejlig animeret kung-fu-film, hvis store styrke er, at den har respekt for sit forlæg. Lige siden jeg hørte om den første gang, har jeg tænkt, at det var superoplagt at lave animeret kung-fu med et stort glimt i øjet - og det lykkes altså også i fin stil.
Hovedpersonen er den tykke, klodsede panda Po, der arbejder i sin fars nudelrestaurant, men drømmer om at blive kung-fu-stjerne. Da den onde sneleopard undslipper fra fængslet og sætter kursen mod Pos dal for at hævne sig, samler den gamle kung-fu-vismand dalens beboere for at udpege den helt, der kan stoppe skurken. Alle forventer, at han vil vælge én af dalens fem unge kung-fu-mestre - men fingeren peger selvfølgelig på pandaen.
Historien følger fuldstændig de klassiske hongkongske skabeloner for den slags film - og får dem til at gå op i en højere enhed med de typiske værdier fra amerikansk animation. Man kan sagtens være en helt, selv om man ikke ligner én ... og så videre.
Og det bliver så udført med masser af charme og humor. Først og fremmest med en hel stribe kreativt animerede kung-fu-sekvenser. Men der er også mange fine replikker og herlige karakterer - jeg var fremragende underholdt hele vejen, og på den led er "Kung Fu Panda" simpelt hen mere tight og holder tempoet bedre end langt de fleste andre moderne animationsfilm. Mit største minus til filmen er, at animationerne ikke holder helt samme klasse, som fx Pixar oftest rammer. Figurernes mimik er nogle gange lidt stiv i det. Men til gengæld er der som nævnt godt med knald på kampscenerne.
I originalversionen lægger Jack Black virkelig god stemme til Po, men Dustin Hoffman er også fin som hans læremester, og jeg elsker de fem kung-fu-mestre, der selvfølgelig er animeret som de dyr, der passer til fem af de klassiske stilarter (knæleren er for sej). Pos fjollede, nudelfikserede far er også herlig og har flere af filmens bedste replikker ("We are noodle folk! Broth runs in our veins!"). Men min yndlingskarakter i filmen er nu alligevel den mægtige gamle mester, Oogway - verdens første kung-fu-skildpadde, der nisser rundt og siger den slags spacy ting, som en kinesisk vismand skal sige ("Yesterday is history, tomorrow is a mystery, but today is a gift. That is why it is called the present").
"Kung Fu Panda" er klart det bedste, jeg har set fra DreamWorks Animation. Den er helt oppe at blande sig med de senere års bedste amerikanske animationsfilm som fx "The Incredibles". Det her er stor underholdning, især hvis man i forvejen har en svaghed for kung-fu-film.
Hovedpersonen er den tykke, klodsede panda Po, der arbejder i sin fars nudelrestaurant, men drømmer om at blive kung-fu-stjerne. Da den onde sneleopard undslipper fra fængslet og sætter kursen mod Pos dal for at hævne sig, samler den gamle kung-fu-vismand dalens beboere for at udpege den helt, der kan stoppe skurken. Alle forventer, at han vil vælge én af dalens fem unge kung-fu-mestre - men fingeren peger selvfølgelig på pandaen.
Historien følger fuldstændig de klassiske hongkongske skabeloner for den slags film - og får dem til at gå op i en højere enhed med de typiske værdier fra amerikansk animation. Man kan sagtens være en helt, selv om man ikke ligner én ... og så videre.
Og det bliver så udført med masser af charme og humor. Først og fremmest med en hel stribe kreativt animerede kung-fu-sekvenser. Men der er også mange fine replikker og herlige karakterer - jeg var fremragende underholdt hele vejen, og på den led er "Kung Fu Panda" simpelt hen mere tight og holder tempoet bedre end langt de fleste andre moderne animationsfilm. Mit største minus til filmen er, at animationerne ikke holder helt samme klasse, som fx Pixar oftest rammer. Figurernes mimik er nogle gange lidt stiv i det. Men til gengæld er der som nævnt godt med knald på kampscenerne.
I originalversionen lægger Jack Black virkelig god stemme til Po, men Dustin Hoffman er også fin som hans læremester, og jeg elsker de fem kung-fu-mestre, der selvfølgelig er animeret som de dyr, der passer til fem af de klassiske stilarter (knæleren er for sej). Pos fjollede, nudelfikserede far er også herlig og har flere af filmens bedste replikker ("We are noodle folk! Broth runs in our veins!"). Men min yndlingskarakter i filmen er nu alligevel den mægtige gamle mester, Oogway - verdens første kung-fu-skildpadde, der nisser rundt og siger den slags spacy ting, som en kinesisk vismand skal sige ("Yesterday is history, tomorrow is a mystery, but today is a gift. That is why it is called the present").
"Kung Fu Panda" er klart det bedste, jeg har set fra DreamWorks Animation. Den er helt oppe at blande sig med de senere års bedste amerikanske animationsfilm som fx "The Incredibles". Det her er stor underholdning, især hvis man i forvejen har en svaghed for kung-fu-film.
18/07-2008
