Superbums

4.0
Hvor er det dog fedt at se en superheltefilm, der er skrevet direkte til lærredet og faktisk er baseret på en original idé. For det er "Hancock" nemlig - den vender det klassiske firefarvede superhelte-univers på hovedet gennem en kikset helt.

Hancock kan godt nok flyve og er superstærk og usårlig, men han har det ikke godt med hele tiden at skulle være heltemodig, så han både ser ud og opfører sig som en fordrukken bums. Efter han igen har smadret ting for flere millioner dollars i jagten på nogle forbrydere, må Hancock i fængsel for hærværk. Men heldigvis har han forinden reddet en pr-mands liv, og dermed har han fået sig en spindoktor, der sætter sig for at rette op på det flossede super-renommé.

Ikke overraskende er "Hancock" klart mest underholdende i den første halvdel, hvor helten stadig flyver rundt med en whiskyflaske i hånden og ramler ind i vejskilte. I anden halvdel er der færre grin, og handlingen kommer ud i et langt og overflødigt sidespor om, hvor Hancock egentlig har sine superkræfter fra. Det virker ekstremt påklistret, og man får aldrig nogen fyldestgørende forklaring - men til gengæld sætter det faktisk scenen for en flot klippet episk slutsekvens. Og filmen holder aldrig helt op med at underholde.

"Hancock" er yderst kompetent skruet sammen rent teknisk - virkelig velfungerende computereffekter, hvor bagmændene tydeligvis har moret sig med at skulle visualisere en fordrukken superhelt. Men det største ansvar, for at filmen fungerer så glimrende, ligger helt klart hos Will Smith. Hans afslappede, charmerende spillestil passer perfekt til rollen, både når han usoigneret, tømmermandsramt og modvilligt bremser banditter i starten, og når han bliver mere strømlinet og episk heroisk senere i filmen.

Det her er glimrende, velsmurt blockbuster-underholdning - og én af den slags film, man husker for de gyldne øjeblikke frem for helheden. Som for eksempel den hysterisk morsomme scene med hvalen Walter!
Hancock