I'm gonna make this pencil disappear!
6.0
!!!ADVARSEL INDEHOLDER SPOILERS!!!
Det er længe siden, at jeg har ventet en film med så stor spænding, som jeg har gjort med The Dark Knight. Filmen der har høstet den ene lovprisning efter den anden og snakken om Heath Ledgers nærmest legendariske præstation har ikke ligefrem gjort forventningerne mindre. Derfor var det også med en hvis frygt for at blive skuffet, at jeg drog i biografen for at opleve dette såkaldte mesterværk, som så mange har udråbt filmen til at være. Nu vil jeg ikke træde nogen over tæerne, for med alt ære og respekt for Heath Ledger (R.I.P.), var jeg ærligt talt lidt træt af alt den hysteri der opstod omkring Heath Ledgers præstation, som værende fuldstændig fantastisk lige meget hvad. Jeg tvivlede skam ikke selv på at hans præstation ville være noget ganske særligt, jeg synes bare at folk skulle vente med at udtale sig om filmen til efter at de faktisk havde set den. Men nu har jeg endelig set den… og lever den så op til alt dens overvældende positive omtale? Svaret må blive et klart og rungende: Ja! Det synes jeg faktisk at den gør. Om det er verdens bedste film er måske så meget sagt, men den indfriede i hvert fald mine forventninger og mere til.
Lad det være sagt med det samme, Ledgers Joker er virkelig den mest onde, skræmmende, utilregnelige og makabert sjove (You prefer a magic trick, instead? Watch me make this pencil disappear.) Joker der nogensinde er portrætteret på film. Han har virkelig ramt essensen af Jokeren spot on. Jeg elskede alle de små karaktertræk som jokeren havde i filmen, hans konstante slikken om munden når han taler… og så grinet som Ledger også rammer helt perfekt, er lige det der skal til for at sætte prikken over i’et.
Hospitals scenen, hvor han virker fuldstændig ligeglad med, at han har sygeplejerske uniform på er tilpas afsporet og skræmmende på en forstyrrende fed måde og da han bagefter springer hele hospitalet i luften uden og se sig tilbage, på nær ved den sidste eksplosion, som ikke går af som planlagt og han så stopper op og får et chok da den endelig eksplodere er guld værd.
Plus hans baggrundshistorie, som altid ændrer sig, om hvordan han fik sine ar er meget underholdende. Det er også fedt at man egentligt ikke får en rigtig forklaring på det, for det skal Jokeren heller ikke have. Det er nemlig noget af det der er med til at gøre hans karakter så fed.
Han sætter menneskers liv og forstand på spil og tvinger dem til at træffe nogle svære valg, men har egentlig ikke noget klart motiv, hvilket bare gør ham endnu mere skræmmende og uforudsigelig. Lige som det skal være.
Resten af rollebesætningen yder alle en fremragende indsats og Maggie Gyllenhaal er en mærkbar forbedring efter Katie Holmes. Så er der selvfølgelig også Aaron Eckhart som Harvey Dent, der levere en ganske god indsats.
Specielt senere i filmen, når han går fra at være Dent til Two-Face præstere han en god indsats.
Jeg havde dog ikke regnet med at forvandlingen ville ske så tidligt i filmen, men han gør det sku godt og har det egentlig fint nok med at de dræbte ham.
En ting der virkelig chokerede mig er at Rachel dør, men det fungerer jo også som den perfekte drivkraft for Two-Face, men stadig meget modigt gjort.
Selvom jeg holder meget af Burtons Batman Returns, må denne film tage prisen som bedste batman film nogensinde og det samme gælder Christan Bales Batman, desværre Keaton, du har ellers været min favorit længe.
Musikken bliver brugt anderledes truende denne gang og ind imellem er der nogle ganske effektive scener helt uden lyd eller musik, som virkelig får hårene til at rejse sig.
Jeg bliver sku også nød til at nævne starten af filmen, som er herre effektivt skruet sammen ala. Michael Manns Heat, det er fandeme solidt håndværk.
Dette bliver uden tvivl en af årets bedste film, hvis ikke den bedste og Heath Ledger fortjener virkelig en oscar statuette for denne præstation, for den minder ikke om noget jeg har set før og med farer for at blive lynchet, vil jeg sige at den er på niveau med nogle af film historiens helt store præstationer.
Desuden bliver der stillet nogle dybe spørgsmål om moral og etik, som man ikke er vant til at se i den her slags film. Den kan varmt anbefales til alle, for det er dæleme godt håndværk det her, som alle burde tag ind og se.
Det er længe siden, at jeg har ventet en film med så stor spænding, som jeg har gjort med The Dark Knight. Filmen der har høstet den ene lovprisning efter den anden og snakken om Heath Ledgers nærmest legendariske præstation har ikke ligefrem gjort forventningerne mindre. Derfor var det også med en hvis frygt for at blive skuffet, at jeg drog i biografen for at opleve dette såkaldte mesterværk, som så mange har udråbt filmen til at være. Nu vil jeg ikke træde nogen over tæerne, for med alt ære og respekt for Heath Ledger (R.I.P.), var jeg ærligt talt lidt træt af alt den hysteri der opstod omkring Heath Ledgers præstation, som værende fuldstændig fantastisk lige meget hvad. Jeg tvivlede skam ikke selv på at hans præstation ville være noget ganske særligt, jeg synes bare at folk skulle vente med at udtale sig om filmen til efter at de faktisk havde set den. Men nu har jeg endelig set den… og lever den så op til alt dens overvældende positive omtale? Svaret må blive et klart og rungende: Ja! Det synes jeg faktisk at den gør. Om det er verdens bedste film er måske så meget sagt, men den indfriede i hvert fald mine forventninger og mere til.
Lad det være sagt med det samme, Ledgers Joker er virkelig den mest onde, skræmmende, utilregnelige og makabert sjove (You prefer a magic trick, instead? Watch me make this pencil disappear.) Joker der nogensinde er portrætteret på film. Han har virkelig ramt essensen af Jokeren spot on. Jeg elskede alle de små karaktertræk som jokeren havde i filmen, hans konstante slikken om munden når han taler… og så grinet som Ledger også rammer helt perfekt, er lige det der skal til for at sætte prikken over i’et.
Hospitals scenen, hvor han virker fuldstændig ligeglad med, at han har sygeplejerske uniform på er tilpas afsporet og skræmmende på en forstyrrende fed måde og da han bagefter springer hele hospitalet i luften uden og se sig tilbage, på nær ved den sidste eksplosion, som ikke går af som planlagt og han så stopper op og får et chok da den endelig eksplodere er guld værd.
Plus hans baggrundshistorie, som altid ændrer sig, om hvordan han fik sine ar er meget underholdende. Det er også fedt at man egentligt ikke får en rigtig forklaring på det, for det skal Jokeren heller ikke have. Det er nemlig noget af det der er med til at gøre hans karakter så fed.
Han sætter menneskers liv og forstand på spil og tvinger dem til at træffe nogle svære valg, men har egentlig ikke noget klart motiv, hvilket bare gør ham endnu mere skræmmende og uforudsigelig. Lige som det skal være.
Resten af rollebesætningen yder alle en fremragende indsats og Maggie Gyllenhaal er en mærkbar forbedring efter Katie Holmes. Så er der selvfølgelig også Aaron Eckhart som Harvey Dent, der levere en ganske god indsats.
Specielt senere i filmen, når han går fra at være Dent til Two-Face præstere han en god indsats.
Jeg havde dog ikke regnet med at forvandlingen ville ske så tidligt i filmen, men han gør det sku godt og har det egentlig fint nok med at de dræbte ham.
En ting der virkelig chokerede mig er at Rachel dør, men det fungerer jo også som den perfekte drivkraft for Two-Face, men stadig meget modigt gjort.
Selvom jeg holder meget af Burtons Batman Returns, må denne film tage prisen som bedste batman film nogensinde og det samme gælder Christan Bales Batman, desværre Keaton, du har ellers været min favorit længe.
Musikken bliver brugt anderledes truende denne gang og ind imellem er der nogle ganske effektive scener helt uden lyd eller musik, som virkelig får hårene til at rejse sig.
Jeg bliver sku også nød til at nævne starten af filmen, som er herre effektivt skruet sammen ala. Michael Manns Heat, det er fandeme solidt håndværk.
Dette bliver uden tvivl en af årets bedste film, hvis ikke den bedste og Heath Ledger fortjener virkelig en oscar statuette for denne præstation, for den minder ikke om noget jeg har set før og med farer for at blive lynchet, vil jeg sige at den er på niveau med nogle af film historiens helt store præstationer.
Desuden bliver der stillet nogle dybe spørgsmål om moral og etik, som man ikke er vant til at se i den her slags film. Den kan varmt anbefales til alle, for det er dæleme godt håndværk det her, som alle burde tag ind og se.
23/07-2008
