Lolita pr. postordre
5.0
Bizar, charmerende og rørende film om en fyrs forhold til en lolitadukke.
"Lars and the Real Girl" foregår i en canadisk lilleby. Hovedpersonen Lars er en enspænder, der bor i garagen bag sine forældres gamle hus - som hans bror og svigerinde nu bebor. Lars er vellidt, men har meget lidt reel kontakt til andre, og da han så køber en RealDoll på internettet og præsenterer 'hende' som sin nye kæreste, ved folk i byen ikke rigtig, hvilket ben de skal stå på.
Det her er en dejlig lille film, og det er den først og fremmest på grund af Nancy Olivers begavede manuskript, som da også blev nomineret til en Oscar. Ud over det fundamentalt fantastiske i at skrive en historie om en fyr, der har et platonisk forhold til en lolitadukke, er det også en historie med masser af dybde og indhold under den bizarre feelgood-overflade.
Bag Lars' vrangforestillinger ligger en dyb angst for at være tæt på (og risikere at miste) andre, som bunder i sorg over aldrig at have haft et ordentligt forhold til forældrene - især moderen, der døde i forbindelse med hans fødsel. Den del bliver elegant rullet ud med byens læge som katalysator - i det hele taget er "Lars and the Real Girl" en film, der hylder feminine værdier, for det er i høj grad byens ældre kvinder, der forstår at tackle Lars' galskab positivt.
Og så er det en virkelig velspillet film. Ryan Gosling er fremragende i hovedrollen som den sympatiske, men åbenlyst forstyrrede Lars - som Gosling rammer præcist med effektiv brug af både mimik og tavshed. I de mere normale roller lagde jeg især mærke til Patricia Clarkson som lægen og Paul Schneider og Emily Mortimer som Lars' bror og svigerinde.
Som nævnt en dejlig lille film, der pakker sine dybt alvorlige undertoner ind i skæv humor og livsglæde, når lolitadukken fx er med til gudstjeneste eller hjælper med at passe syge børn på sygehuset.
"Lars and the Real Girl" foregår i en canadisk lilleby. Hovedpersonen Lars er en enspænder, der bor i garagen bag sine forældres gamle hus - som hans bror og svigerinde nu bebor. Lars er vellidt, men har meget lidt reel kontakt til andre, og da han så køber en RealDoll på internettet og præsenterer 'hende' som sin nye kæreste, ved folk i byen ikke rigtig, hvilket ben de skal stå på.
Det her er en dejlig lille film, og det er den først og fremmest på grund af Nancy Olivers begavede manuskript, som da også blev nomineret til en Oscar. Ud over det fundamentalt fantastiske i at skrive en historie om en fyr, der har et platonisk forhold til en lolitadukke, er det også en historie med masser af dybde og indhold under den bizarre feelgood-overflade.
Bag Lars' vrangforestillinger ligger en dyb angst for at være tæt på (og risikere at miste) andre, som bunder i sorg over aldrig at have haft et ordentligt forhold til forældrene - især moderen, der døde i forbindelse med hans fødsel. Den del bliver elegant rullet ud med byens læge som katalysator - i det hele taget er "Lars and the Real Girl" en film, der hylder feminine værdier, for det er i høj grad byens ældre kvinder, der forstår at tackle Lars' galskab positivt.
Og så er det en virkelig velspillet film. Ryan Gosling er fremragende i hovedrollen som den sympatiske, men åbenlyst forstyrrede Lars - som Gosling rammer præcist med effektiv brug af både mimik og tavshed. I de mere normale roller lagde jeg især mærke til Patricia Clarkson som lægen og Paul Schneider og Emily Mortimer som Lars' bror og svigerinde.
Som nævnt en dejlig lille film, der pakker sine dybt alvorlige undertoner ind i skæv humor og livsglæde, når lolitadukken fx er med til gudstjeneste eller hjælper med at passe syge børn på sygehuset.
27/07-2008
