Glimrende skrig!

Lars and the real girl er overfladisk set en møjhamrende kedelig langsommelig tragi/komisk komedie...½ milimeter under overfladen handler filmen dog, på mere end et konkret plan, om berøringsangst i hele vores, på skræmmende mange områder, så rigide og homogeniserede samfund. En berøringsangst, angst og kærlighedshunger i det hele taget, der tvinger folk af alle køn i alle aldre ud i bizar ensomhed med fordærvende sjæls-smadrende fantasifascinationer gennem det ene eller andet medie. Datingsites, dark rooms og anden opium over en bred kam - ene og alene..ene og alene for midlertidig overlevelse. Bare tænk på alle de alkoholikere der sidder derhjemme alene med Vores Øl(sutteflasker/silikonedukke..) Lars er således på en måde inkarnationen af maleriet "Skriget" et af de mange tavse skrig i en nådesløs snæversynet, selvfed verden der i virkeligheden får rigtig mange til at føle sig forkerte på grund af svære opvækstbetingelser, manglende forståelse intolerance mm. Værst af alt er det småborgelige "pænhedens" tommetykke imaginære gulvtæppe der om ikke altid hænger over problemet, så i hvert tilfælde i mange tilfælde skjuler problemet i al for lang tid...Men filmen handler samtidig om følelsesmæssig udvikling, selverkendelse, tilgivelse, forståelse og næstekærlighed.
Filmen har helt bestemt sin berettigelse og er anbefalelsesværdig. Der sidder mangt en nuance af Lars eller Larsine rundt omkring i tavshed.