Waterloo?
1.0
Det eneste, der virkelig fungerer i denne her film, er ABBAs musik. Det er så også ret fedt at høre deres storslåede, næsten kitschede glampop for fuld udblæsning. Men det kommer der ikke meget film ud af.
Undskyldningen for at spille ABBA er en historie om en ung pige, der skal giftes på den lille græske ø, hvor hendes mor har et hotel. Pigen ved ikke, hvem hendes far er, men har fundet tre muligheder ved at smuglæse moderens dagbog - og dem har hun så alle tre inviteret til brylluppet. Diverse forviklinger og doubletakes følger.
Jeg har sjældent set en film, der starter så overgearet som "Mamma Mia!". Den vil for enhver pris være sjov og charmerende, og det bliver ekstremt hysterisk med falde-på-halen-komik og skuespillere, der forsøger at smile sig ud gennem lærredet. Meget af det er simpelt hen overspillet, og selv om filmen heldigvis går lidt ned i gear undervejs, dækker hysteriet ikke over det ualmindeligt tynde plot, der reelt gør det her til en serie halvdårlige musikvideoer med fjollede mellemspil. Lidt som at se en Melodi Grand Prix-kavalkade.
Meryl Streep er ellers godt valgt som moderen. Hun kan i det mindste synge og har også en udmærket komisk timing. Amanda Seyfried kan også synge, men spiller alt for forceret som datteren. Og så har man valgt tre mænd, der ikke kan synge, som de tre mulige fædre. Colin Firth og Stellan Skarsgård gør det nu rimeligt, men Pierce Brosnan er en katastrofe. Heldigvis er der nogen, der sender et backing-kor til undsætning, inden han får molestreret hele "S.O.S."
I betragtning af, at det her er en musical, der kun er en dårlig undskyldning for at spille ABBA, er det også skuffende, at der kun er et par numre, der bliver leveret med virkelig flot samspil mellem lyd og billeder. Ensemble-versionen af "Voulez-Vous" er rigtig fin, men filmens klart bedste nummer er den udgave af "Does Your Mother Know", som Christine Baranski leverer i rollen som én af Streeps gamle korsangere.
Det er oplagt at sammenligne "Mamma Mia!" med "Across the Universe", der er baseret på samme type idé, men bare tager udgangspunkt i Beatles' sangskat. Og der vinder beatlerne altså på alle punkter. For det første er Beatles' sangkatalog simpelt hen mere varieret, hvor det næsten bliver ensformigt med ren ABBA i knap to timer. For det andet havde folkene bag "Across the Universe" udtænkt en mere intelligent historie på baggrund af musikken. Og for det tredje turde de også mere - hvor "Across the Universe" musikalsk imponerede mig med nogle arrangementer, der virkelig udfordrede den gamle musik, bliver sangene spillet fuldstændig trofast efter Andersson/Ulvaeus-formlen i "Mamma Mia!".
Undskyldningen for at spille ABBA er en historie om en ung pige, der skal giftes på den lille græske ø, hvor hendes mor har et hotel. Pigen ved ikke, hvem hendes far er, men har fundet tre muligheder ved at smuglæse moderens dagbog - og dem har hun så alle tre inviteret til brylluppet. Diverse forviklinger og doubletakes følger.
Jeg har sjældent set en film, der starter så overgearet som "Mamma Mia!". Den vil for enhver pris være sjov og charmerende, og det bliver ekstremt hysterisk med falde-på-halen-komik og skuespillere, der forsøger at smile sig ud gennem lærredet. Meget af det er simpelt hen overspillet, og selv om filmen heldigvis går lidt ned i gear undervejs, dækker hysteriet ikke over det ualmindeligt tynde plot, der reelt gør det her til en serie halvdårlige musikvideoer med fjollede mellemspil. Lidt som at se en Melodi Grand Prix-kavalkade.
Meryl Streep er ellers godt valgt som moderen. Hun kan i det mindste synge og har også en udmærket komisk timing. Amanda Seyfried kan også synge, men spiller alt for forceret som datteren. Og så har man valgt tre mænd, der ikke kan synge, som de tre mulige fædre. Colin Firth og Stellan Skarsgård gør det nu rimeligt, men Pierce Brosnan er en katastrofe. Heldigvis er der nogen, der sender et backing-kor til undsætning, inden han får molestreret hele "S.O.S."
I betragtning af, at det her er en musical, der kun er en dårlig undskyldning for at spille ABBA, er det også skuffende, at der kun er et par numre, der bliver leveret med virkelig flot samspil mellem lyd og billeder. Ensemble-versionen af "Voulez-Vous" er rigtig fin, men filmens klart bedste nummer er den udgave af "Does Your Mother Know", som Christine Baranski leverer i rollen som én af Streeps gamle korsangere.
Det er oplagt at sammenligne "Mamma Mia!" med "Across the Universe", der er baseret på samme type idé, men bare tager udgangspunkt i Beatles' sangskat. Og der vinder beatlerne altså på alle punkter. For det første er Beatles' sangkatalog simpelt hen mere varieret, hvor det næsten bliver ensformigt med ren ABBA i knap to timer. For det andet havde folkene bag "Across the Universe" udtænkt en mere intelligent historie på baggrund af musikken. Og for det tredje turde de også mere - hvor "Across the Universe" musikalsk imponerede mig med nogle arrangementer, der virkelig udfordrede den gamle musik, bliver sangene spillet fuldstændig trofast efter Andersson/Ulvaeus-formlen i "Mamma Mia!".
30/07-2008
