X marks the spot... mellem stolene
4.0
Den nye X-Files film sætter sig i nogen grad mellem de to stole, det er at skulle tiltrække de loyale fans og samtidig være tilgængelig for folk, der aldrig har set en eneste episode af the X-Files. Desværre. Ikke at det er en skidt film, men nye seere vil unægtelig spørge, hvad der var så specielt ved serien, når de ser denne film, mens de gamle fans vil undre sig over, hvor mange af elementerne, der gjorde tv-serien til noget særligt, er blevet af.
Det vil jeg gerne forklare nærmere, men det er helt umuligt uden at pege på ting, som nogle afgjort ville se som spoilere. Så hvis du er en af den slags folk, der synes, det er en spoiler, hvis jeg f.eks. siger, der var scener med flere Jack Sparrows i Pirates 3, så...
- Spoiler warning -
Det helt store problem for denne film er, at titlen er forkert. Det er Mulder og Scully, ja. Det er "I Want to Believe", ja. Men det er vist ikke så meget X-Files. Pointen i serien var netop undersøgelsen af det overnaturlige og uforklarlige, som "almindelige" mennesker frygtede at udforske, og som gjorde, at Mulder og Scully blev set ned på og behandlet som udstødte i FBI.
Ikke at det her er en skidt film. Slet ikke. Det er faktisk en helt igennem spændende og habil krimi-thriller. Men der er ikke meget overnaturligt i den, og man venter trods alt aliens eller monstre eller i det mindste mennesker med overnaturlige og uforklarlige, ja, næsten uhyggelige evner i en X-Files film. Hvad vi får er Father Joe, en pædofil præst, der er synsk og har visioner af bortførte kvinder.
Mulder og Scully kommer ind i historien, fordi en af de forsvundne kvinder var FBI-agent. For at finde hende opsøger FBI Scully for at komme i forbindelse med Mulder, da hans kendskab til den slags sager og hans arbejde med synske mennesker kan være til hjælp. Til gengæld slår man så lige en streg over dødsdommen fra slutningen af serien.
En fin nok indgangsvinkel lige bortset fra, at (1) det er meget modvilligt, at bare en lille del af FBI har fået lov til at samarbejde med Mulder, hvorfor han også straks mærker kulden, og (2) er synske mennesker virkeligt så sjældne, at man havde brug for Mulder? Selv her i Skadinavien har vi da hørt om samarbejde mellem politi og synske mennesker... Det kunne gøres mere overbevisende ved at nævne Mulders anerkendte evner som profiler, men nope - det nævner filmen ikke.
I princippet skal Mulder finde ud af, om Father Joe bare er fuld af løgn, men vi kender jo Mulder, så han tror snart mere på visionerne, end Father Joe selv gør, hvilket så fører til de klassiske diskussioner med Scully, som Mulder forlanger skal være en del af efterforskningen. Det er dog ikke ren nulstilling af plottet, for Mulder og Scully er tydeligvis stadig hinanden så nær, som vi så dem i slutningen af serien. Her kommer de bare til et sted, hvor deres grundlæggende forskelle blusser op, fint illustreret i scenen, hvor vi under en diskussion ser Mulder til venstre på skærmen kiggende mod venstre på Scully, som er uden for skærmen og kun kan ses som et spejlbillede til højre på skærmen kiggende mod højre. Ganske symbolsk for deres grundlæggende splittelse og uenighed, samt at de trækker mod hver sin retning.
Der er også klare tråde tilbage til serien, som når Scully fortæller Mulder, at han er besat af at finde FBI-agenten i live, fordi han stadig prøver at redde sin søster. Eller når Scully, der nu arbejder som læge, kæmper desperat for at redde en dødssyg drengs liv med meget nye, usikre og smertefulde operationer, fordi han - som Mulder påpeger - minder om deres søn William.
Det giver et godt indblik i karakterne, som ikke kræver en nærmere forklaring for et nyt publikum, og det er helt igennem velspillet af Duchovny og Anderson. Men hvis man har set serien, er den slags selvfølgelig lidt ekstra godbidder, fordi man kender baggrunden så godt, og der er mere i slutningen af filmen, selv om jeg faktisk havde ventet lidt mere.
Dermed bliver filmen en helt igennem solid thriller, som kan ses af alle. Men folk vil undre sig over, om det her er X-Files, eller om det bare er en thriller med de samme navne som i tv-serien. Ikke fordi en ny film nødvendigvis skal bygge videre på seriens plot - mange episoder i serien var "standalones" af "monster of the week" typen. Problemet her er, at vi ikke har et monster. Forestil dig en X-Files dobbelt-episode uden tilknytning til seriens plot, uden et monster, uden overnaturlige fænomener, uden aliens og UFO'er og uden sammesværgelser i regeringen, men med masser at karakteropbygning af Mulder og Scully. Så har du omtrent "I Want to Believe". Bemærk at det blandt andet fjerner meget af uhyggen fra tv-serien, der tit havde karakter af gyser. Det er der ikke meget af her, hvor det uhyggelige mest begrænser sig til døde kroppe og ligrester lidt i stil med Se7en.
Filmen har dog også en del af jargonen fra serien, med Mulders ofte pinligt upassende kommentarer og jokes. Det virker ikke helt så originalt og skarpt mere, men sjovt er det stadig. Helt fremragende er scenen, hvor Mulder og Scully vender tilbage til FBI for med det samme at få den kolde skulder, og mens de venter på at komme ind i varmen, skæves der usikkert til billederne på væggen af henholdsvis George W. Bush og J. Edgar Hoover. Herligt.
Som sagt er det en god film med et spændende thriller plot, men når der står X-Files på plakaten, havde jeg afgjort ventet noget mere overnaturligt end en enkelt mand med påstået synske evner, som der tilmed sættes stærkt spørgsmålstegn ved. Er han så synsk? Tja, se filmen og døm selv, for vi får vist ikke noget helt entydigt svar.
Men bevares, det er så også filmens pointe - vil du tro på det? Vil Scully tro på, at hun kan redde den syge dreng, selv om hendes hospital og endda drengens forældre siger, hun skal lade være? Vil Mulder tro på, at Father Joe's visioner er ægte, og at han kan bruge dem til at redde de bortførte kvinder, selv om FBI håner ham for det? Det her er en film om tro. Jeg kan godt se pointen i ikke at gøre den for overnaturlig, men jeg synes godt, den kunne have forsøgt at fange både det uhyggelige og overnaturlige fra tv-serien lidt mere. Det betyder også, at mange gamle fans vil sukke efter tv-serien, mens nye seere ikke vil blive særligt fangede, fordi der ikke foregår så frygteligt meget nyt her. Dermed sætter filmen sig mellem to stole. Den begår således samme fejl som den seneste Hulk film, hvor man ikke kunne lide Ang Lee's (i øvrigt også elendige) forsøg fra 2003, fordi den "ikke respekterede mytologien nok", hvorefter man lavede en ny film, der ikke trådte nogen over tæerne ved simpelthen at skippe hele oprindelseshistorien og bare hoppe direkte til en gang aktion, mens man gik på tæerne for at undgå den etablerede kontinuitet, som var det æggeskaller, og dermed ikke turde fortælle noget som helst interessant. Den nye X-Files film er ikke nær så slem, men tendensen er den samme.
At det er en fejl kan også ses på modtagelsen i USA, hvor filmens indtægt blev en gedigen skuffelse i åbningsweekenden. Trist. For det her er slet ikke skidt. Som en karakterfilm er den afgjort seværdig, men plottet vil for de fleste være alt for uambitiøst, og det er næsten som om, man ikke vil vedkende sig seriens arv, hvilket altid er en fejl. Der sker simpelthen for lidt for en film, hvor der står X-Files på plakaten, og det er heller ikke uhyggeligt nok til det, man normalt forbinder med X-Files, især ikke når vi ikke har set Mulder og Scully i seks år. Men jeg anbefaler skam stadig filmen. Det her er helt udmærket kvalitetsunderholdning i krimithriller-genren, hvis bare man kan overleve det fuldstændige fravær af flyvende tallerkener, aliens, monstre, sammensværgelser eller uforklarlige overnaturlige hændelser.
Det vil jeg gerne forklare nærmere, men det er helt umuligt uden at pege på ting, som nogle afgjort ville se som spoilere. Så hvis du er en af den slags folk, der synes, det er en spoiler, hvis jeg f.eks. siger, der var scener med flere Jack Sparrows i Pirates 3, så...
- Spoiler warning -
Det helt store problem for denne film er, at titlen er forkert. Det er Mulder og Scully, ja. Det er "I Want to Believe", ja. Men det er vist ikke så meget X-Files. Pointen i serien var netop undersøgelsen af det overnaturlige og uforklarlige, som "almindelige" mennesker frygtede at udforske, og som gjorde, at Mulder og Scully blev set ned på og behandlet som udstødte i FBI.
Ikke at det her er en skidt film. Slet ikke. Det er faktisk en helt igennem spændende og habil krimi-thriller. Men der er ikke meget overnaturligt i den, og man venter trods alt aliens eller monstre eller i det mindste mennesker med overnaturlige og uforklarlige, ja, næsten uhyggelige evner i en X-Files film. Hvad vi får er Father Joe, en pædofil præst, der er synsk og har visioner af bortførte kvinder.
Mulder og Scully kommer ind i historien, fordi en af de forsvundne kvinder var FBI-agent. For at finde hende opsøger FBI Scully for at komme i forbindelse med Mulder, da hans kendskab til den slags sager og hans arbejde med synske mennesker kan være til hjælp. Til gengæld slår man så lige en streg over dødsdommen fra slutningen af serien.
En fin nok indgangsvinkel lige bortset fra, at (1) det er meget modvilligt, at bare en lille del af FBI har fået lov til at samarbejde med Mulder, hvorfor han også straks mærker kulden, og (2) er synske mennesker virkeligt så sjældne, at man havde brug for Mulder? Selv her i Skadinavien har vi da hørt om samarbejde mellem politi og synske mennesker... Det kunne gøres mere overbevisende ved at nævne Mulders anerkendte evner som profiler, men nope - det nævner filmen ikke.
I princippet skal Mulder finde ud af, om Father Joe bare er fuld af løgn, men vi kender jo Mulder, så han tror snart mere på visionerne, end Father Joe selv gør, hvilket så fører til de klassiske diskussioner med Scully, som Mulder forlanger skal være en del af efterforskningen. Det er dog ikke ren nulstilling af plottet, for Mulder og Scully er tydeligvis stadig hinanden så nær, som vi så dem i slutningen af serien. Her kommer de bare til et sted, hvor deres grundlæggende forskelle blusser op, fint illustreret i scenen, hvor vi under en diskussion ser Mulder til venstre på skærmen kiggende mod venstre på Scully, som er uden for skærmen og kun kan ses som et spejlbillede til højre på skærmen kiggende mod højre. Ganske symbolsk for deres grundlæggende splittelse og uenighed, samt at de trækker mod hver sin retning.
Der er også klare tråde tilbage til serien, som når Scully fortæller Mulder, at han er besat af at finde FBI-agenten i live, fordi han stadig prøver at redde sin søster. Eller når Scully, der nu arbejder som læge, kæmper desperat for at redde en dødssyg drengs liv med meget nye, usikre og smertefulde operationer, fordi han - som Mulder påpeger - minder om deres søn William.
Det giver et godt indblik i karakterne, som ikke kræver en nærmere forklaring for et nyt publikum, og det er helt igennem velspillet af Duchovny og Anderson. Men hvis man har set serien, er den slags selvfølgelig lidt ekstra godbidder, fordi man kender baggrunden så godt, og der er mere i slutningen af filmen, selv om jeg faktisk havde ventet lidt mere.
Dermed bliver filmen en helt igennem solid thriller, som kan ses af alle. Men folk vil undre sig over, om det her er X-Files, eller om det bare er en thriller med de samme navne som i tv-serien. Ikke fordi en ny film nødvendigvis skal bygge videre på seriens plot - mange episoder i serien var "standalones" af "monster of the week" typen. Problemet her er, at vi ikke har et monster. Forestil dig en X-Files dobbelt-episode uden tilknytning til seriens plot, uden et monster, uden overnaturlige fænomener, uden aliens og UFO'er og uden sammesværgelser i regeringen, men med masser at karakteropbygning af Mulder og Scully. Så har du omtrent "I Want to Believe". Bemærk at det blandt andet fjerner meget af uhyggen fra tv-serien, der tit havde karakter af gyser. Det er der ikke meget af her, hvor det uhyggelige mest begrænser sig til døde kroppe og ligrester lidt i stil med Se7en.
Filmen har dog også en del af jargonen fra serien, med Mulders ofte pinligt upassende kommentarer og jokes. Det virker ikke helt så originalt og skarpt mere, men sjovt er det stadig. Helt fremragende er scenen, hvor Mulder og Scully vender tilbage til FBI for med det samme at få den kolde skulder, og mens de venter på at komme ind i varmen, skæves der usikkert til billederne på væggen af henholdsvis George W. Bush og J. Edgar Hoover. Herligt.
Som sagt er det en god film med et spændende thriller plot, men når der står X-Files på plakaten, havde jeg afgjort ventet noget mere overnaturligt end en enkelt mand med påstået synske evner, som der tilmed sættes stærkt spørgsmålstegn ved. Er han så synsk? Tja, se filmen og døm selv, for vi får vist ikke noget helt entydigt svar.
Men bevares, det er så også filmens pointe - vil du tro på det? Vil Scully tro på, at hun kan redde den syge dreng, selv om hendes hospital og endda drengens forældre siger, hun skal lade være? Vil Mulder tro på, at Father Joe's visioner er ægte, og at han kan bruge dem til at redde de bortførte kvinder, selv om FBI håner ham for det? Det her er en film om tro. Jeg kan godt se pointen i ikke at gøre den for overnaturlig, men jeg synes godt, den kunne have forsøgt at fange både det uhyggelige og overnaturlige fra tv-serien lidt mere. Det betyder også, at mange gamle fans vil sukke efter tv-serien, mens nye seere ikke vil blive særligt fangede, fordi der ikke foregår så frygteligt meget nyt her. Dermed sætter filmen sig mellem to stole. Den begår således samme fejl som den seneste Hulk film, hvor man ikke kunne lide Ang Lee's (i øvrigt også elendige) forsøg fra 2003, fordi den "ikke respekterede mytologien nok", hvorefter man lavede en ny film, der ikke trådte nogen over tæerne ved simpelthen at skippe hele oprindelseshistorien og bare hoppe direkte til en gang aktion, mens man gik på tæerne for at undgå den etablerede kontinuitet, som var det æggeskaller, og dermed ikke turde fortælle noget som helst interessant. Den nye X-Files film er ikke nær så slem, men tendensen er den samme.
At det er en fejl kan også ses på modtagelsen i USA, hvor filmens indtægt blev en gedigen skuffelse i åbningsweekenden. Trist. For det her er slet ikke skidt. Som en karakterfilm er den afgjort seværdig, men plottet vil for de fleste være alt for uambitiøst, og det er næsten som om, man ikke vil vedkende sig seriens arv, hvilket altid er en fejl. Der sker simpelthen for lidt for en film, hvor der står X-Files på plakaten, og det er heller ikke uhyggeligt nok til det, man normalt forbinder med X-Files, især ikke når vi ikke har set Mulder og Scully i seks år. Men jeg anbefaler skam stadig filmen. Det her er helt udmærket kvalitetsunderholdning i krimithriller-genren, hvis bare man kan overleve det fuldstændige fravær af flyvende tallerkener, aliens, monstre, sammensværgelser eller uforklarlige overnaturlige hændelser.
30/07-2008
