Når voldsspiralen løber løbsk
3.0
Saw instruktøren James Wan har med Death Sentence skabt en klassisk selvtægtsfilm, som er mere voldelig end egentlig vellykket. Dermed ikke sagt, at volden er unødvendigt. Tværtimod da den er filmens største trækplaster.
Da Nick Hume i skikkelse af Kevin Bacon får sin drømmesøn slået ihjel for øjnene af sig slipper det et voldsomt had og en umættelig hævntørst løs. Gerningsmændene må betale, men inden Hume får tænkt sig grundigt om løber tingene af sporet, og Hume trækker sig selv og sin familien med ned i en voldspiral, som bare bliver værre og værre for til sidst at være ustoppelig.
Filmens plot er meget klassisk "En mand ser rødt" agtigt uden de store overraskelser. Derfor sidder man også nærmest fra starten og venter på, at den gode Kevin Bacon skal gå bananas i retfærdighedens navn. Handlingen bliver da også ret hurtigt sat i gang, hvilket desværre også betyder at de fleste karakterer forbliver papirtynde og ærketypiske filmen igennem. Bedst er klart Kevin Bacon, som jo også er filmens store trækplaster. Værst er hele banden af gerningsmænd, der filmen igennem desværre virker ualmindelig klicheagtige og utroværdige.
Death Sentence er ret voldsom lige fra start, hvor tonen er hård og mørk, men det eskalerer filmen igennem for at ende i det rene blodbad. Og at iscenesætte blodbad er noget James Wan kan, hvilket giver sig udslag i en visuel fængende og temmelig blodig finale på filmen. Death Sentence skal bestemt have ros for at gå hele vejen og ikke lefle for mainstreampublikummet.
Alt i alt er filmen dog en ikke sønderlig original og udskabende afære. Den er flot men ikke troværdig hele vejen, og den fede action ødelægges ofte af ikke alt for overbevisende skuespillerpræstationer. Death Sentence fungerer dog fint for et publikum som tænder på hårdtslående mænd, som tager sagen i egen hånd, når nu de offentlige myndigheder er for vattede.
Da Nick Hume i skikkelse af Kevin Bacon får sin drømmesøn slået ihjel for øjnene af sig slipper det et voldsomt had og en umættelig hævntørst løs. Gerningsmændene må betale, men inden Hume får tænkt sig grundigt om løber tingene af sporet, og Hume trækker sig selv og sin familien med ned i en voldspiral, som bare bliver værre og værre for til sidst at være ustoppelig.
Filmens plot er meget klassisk "En mand ser rødt" agtigt uden de store overraskelser. Derfor sidder man også nærmest fra starten og venter på, at den gode Kevin Bacon skal gå bananas i retfærdighedens navn. Handlingen bliver da også ret hurtigt sat i gang, hvilket desværre også betyder at de fleste karakterer forbliver papirtynde og ærketypiske filmen igennem. Bedst er klart Kevin Bacon, som jo også er filmens store trækplaster. Værst er hele banden af gerningsmænd, der filmen igennem desværre virker ualmindelig klicheagtige og utroværdige.
Death Sentence er ret voldsom lige fra start, hvor tonen er hård og mørk, men det eskalerer filmen igennem for at ende i det rene blodbad. Og at iscenesætte blodbad er noget James Wan kan, hvilket giver sig udslag i en visuel fængende og temmelig blodig finale på filmen. Death Sentence skal bestemt have ros for at gå hele vejen og ikke lefle for mainstreampublikummet.
Alt i alt er filmen dog en ikke sønderlig original og udskabende afære. Den er flot men ikke troværdig hele vejen, og den fede action ødelægges ofte af ikke alt for overbevisende skuespillerpræstationer. Death Sentence fungerer dog fint for et publikum som tænder på hårdtslående mænd, som tager sagen i egen hånd, når nu de offentlige myndigheder er for vattede.
31/07-2008
