Ædelheden under beskydning
4.0
Westerngenren synes at være en utømmelig spand af kreativitet og fornyelse. Om det enten er det nær poetiske perfektum, ’Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford’, eller et hjerteløst og bestøvet portræt af Australiens (u)civiliserede opstandelse i ’The Proposition’, synes genren hele tiden at få friske vindstød i den ellers golde, varme og velkendte ørken.
Seneste vindstød og udspil fra James Mangold er ligeså forfriskende som en Kung-Fu is i ørken, som den er retro fra gamle tider. ’3:10 to Yuma’ er western af den helt ædle og gamle skuffe, tilsat nye klæder og moderne filmisk overskud, mens luften stadig lugter af ærketypiske cowboy stereotyper. Den er ikke for moralsk prædikende eller dybdegående som Eastwood i ’Unforgiven’, men er på alle måder en typisk western fra stortiderne under blandt andre prominente navne som Sergio Leone og Clinten himself.
Mens der er nok at finde i både de mange velfungerende skuddueller, eller hæsblæsende flugtscener, er ’3:10 to Yuma’ også et billede på hvor usle og amoralske civilisationen var den gang hvor man skud først, og spurgte bagefter. Retskaffenheden syntes godt begravet i det golde og varme sand. Der ikke én der ikke kan købes. Alle er til salg (næsten). Blandt de mange selvfikserende og pengegriske mænd, er der at finde en mand som desperat forsøger at leve et hæderligt liv, under de trange kår.
Manden går under navnet Dan Evans, en halvinvalid farmer, mand til en ærbødig kone og far til to unge knægte. Tilværelsen på hans farm er trængt og der er dårlig nok penge til mad, samtidig med at gælden til en grisk rigmand strammer grebet om den allerede tomme pengepung. Men med et hjerte af oprigtighed og en vilje af stål, nægter Dan at give op, og han tager skæbnen i egen hånd, da han får chancen om, at tjene nogle penge, så familien kan overleve. Han siger ja til at transportere en dødsensfarlige og tilfangetaget forbryder, Ben Wade, til byen Contention hvor han efterfølgende skal ekskorteres, fra et tog, til fængslet i Yuma.
Det er dog ikke så nemt, når rejsen går gennem indianerland, og man har en bande nådesløse banditter lige hælene. Pengegriskheden er at finde alle veje, og Dans principper og moral bliver bragt under hårde vilkår. Dans rejse udvikler sig mere og mere fra at være blot en kamp om overlevelse, til at blive en søgen efter anerkendelse og respekt hos sin tilrejsende søn, ved at holde fast i ædle principper som ingen andre kan – noget som storforbryderen Ben Wade djævelsk fascineres af, og en respektfuld gråzone mellem den gode og den onde dannes.
Skuespillet mellem Crowe og Bale er fantastisk underholdende at lægge øjne og øre til. Bale viser atter hvilken skuespillerkaliber han er gjort af, og han kreerer flot den martrede og haltende farmer, der kæmper for de bedre ting i et amoralsk univers. Ben Wade, spillet af Crowe, synger derimod en helt anden sang, når det kommer til moral fortolkning. Han er en motivløs indebrændt rebel, der med en hård barndom, har lært at overleve på egen hånd, og på sin egen forbryderiske anstændighed, røver og dræber han som han har lyst. Crowe giver Bale luft under vingerne, som hans konstante nemesis af moral. De to skuespillermastodonter giver hinanden konsekvent godt modspil. Med sin djævelske afdæmpethed, sympatiske øjne og sin koldblodighed, fanger Crowe alt det, der kendetegner en god gammeldaws western bandit.
Der er på alle måder tale om et stykke velfungerende håndværk, med smæk for skillingen. Det er ikke meget andet end blot en uoriginal western som man kender dem, men med en uimodståelig, energidrevet historie, har Mangold formået at vække fordums originale genre til live igen, og vi tager med glæde endnu en tur i den bestøvet saddel, mod præriens smukke solnedgang – som et godt gammeldags cowboyereventyr.
Seneste vindstød og udspil fra James Mangold er ligeså forfriskende som en Kung-Fu is i ørken, som den er retro fra gamle tider. ’3:10 to Yuma’ er western af den helt ædle og gamle skuffe, tilsat nye klæder og moderne filmisk overskud, mens luften stadig lugter af ærketypiske cowboy stereotyper. Den er ikke for moralsk prædikende eller dybdegående som Eastwood i ’Unforgiven’, men er på alle måder en typisk western fra stortiderne under blandt andre prominente navne som Sergio Leone og Clinten himself.
Mens der er nok at finde i både de mange velfungerende skuddueller, eller hæsblæsende flugtscener, er ’3:10 to Yuma’ også et billede på hvor usle og amoralske civilisationen var den gang hvor man skud først, og spurgte bagefter. Retskaffenheden syntes godt begravet i det golde og varme sand. Der ikke én der ikke kan købes. Alle er til salg (næsten). Blandt de mange selvfikserende og pengegriske mænd, er der at finde en mand som desperat forsøger at leve et hæderligt liv, under de trange kår.
Manden går under navnet Dan Evans, en halvinvalid farmer, mand til en ærbødig kone og far til to unge knægte. Tilværelsen på hans farm er trængt og der er dårlig nok penge til mad, samtidig med at gælden til en grisk rigmand strammer grebet om den allerede tomme pengepung. Men med et hjerte af oprigtighed og en vilje af stål, nægter Dan at give op, og han tager skæbnen i egen hånd, da han får chancen om, at tjene nogle penge, så familien kan overleve. Han siger ja til at transportere en dødsensfarlige og tilfangetaget forbryder, Ben Wade, til byen Contention hvor han efterfølgende skal ekskorteres, fra et tog, til fængslet i Yuma.
Det er dog ikke så nemt, når rejsen går gennem indianerland, og man har en bande nådesløse banditter lige hælene. Pengegriskheden er at finde alle veje, og Dans principper og moral bliver bragt under hårde vilkår. Dans rejse udvikler sig mere og mere fra at være blot en kamp om overlevelse, til at blive en søgen efter anerkendelse og respekt hos sin tilrejsende søn, ved at holde fast i ædle principper som ingen andre kan – noget som storforbryderen Ben Wade djævelsk fascineres af, og en respektfuld gråzone mellem den gode og den onde dannes.
Skuespillet mellem Crowe og Bale er fantastisk underholdende at lægge øjne og øre til. Bale viser atter hvilken skuespillerkaliber han er gjort af, og han kreerer flot den martrede og haltende farmer, der kæmper for de bedre ting i et amoralsk univers. Ben Wade, spillet af Crowe, synger derimod en helt anden sang, når det kommer til moral fortolkning. Han er en motivløs indebrændt rebel, der med en hård barndom, har lært at overleve på egen hånd, og på sin egen forbryderiske anstændighed, røver og dræber han som han har lyst. Crowe giver Bale luft under vingerne, som hans konstante nemesis af moral. De to skuespillermastodonter giver hinanden konsekvent godt modspil. Med sin djævelske afdæmpethed, sympatiske øjne og sin koldblodighed, fanger Crowe alt det, der kendetegner en god gammeldaws western bandit.
Der er på alle måder tale om et stykke velfungerende håndværk, med smæk for skillingen. Det er ikke meget andet end blot en uoriginal western som man kender dem, men med en uimodståelig, energidrevet historie, har Mangold formået at vække fordums originale genre til live igen, og vi tager med glæde endnu en tur i den bestøvet saddel, mod præriens smukke solnedgang – som et godt gammeldags cowboyereventyr.
04/08-2008
