I en verden hvor penge regerer
5.0
La Zona er en rå politisk thriller som via et semidokumentarisk look leverede et gribende indblik i forholdet mellem rig og fattig i Mexico, men som samtidigt fungerer både som simpel spændingsfilm og som politisk opråb til hele verden – måske primært den vestlige – om at få øjnene op for de uretfærdigheder, som verdensøkonomien medfører.
Zonen er et område i en større mexicansk by, hvor en række velhavere har forskanset sig fra byens øvrige slum via en stor mur og hegn – tankerne flyver hurtigt til Berlin, selvom formålet ikke var helt det samme – og igennem massiv overvågning og eget vagtværn holder resten af beskidte by på afstand. Et uvejr åbner muligheden for, at tre drenge fra den fattige side af muren kan gå på rov ved de riges bord, men en række tilfældigheder gør, at det ender med flere mord, og at en af slumdrengene bliver til jaget vildt i La Zona.
Igennem dette set up formår Rodrigo Plá at vise os, hvor korrupt det mexicanske samfund er, og ikke mindst for kynisk velhaversamfundet reagerer, når deres særstatus i samfundet med egne regler bliver truet. Det gør ondt langt ind i sjælen, når man ser, hvorledes folk i Zonen holder møde om, hvorledes de skal reagere på situation, hvor de fattige nærmest omtales som levende slagtekvæg, som de kan behandle efter for godt befindende. Lighed for loven er der ikke meget af, her er det tykkelsen af tegnebogen der bestemmer.
Det er en stærk debut med høj troværdighed Rodrigo Plá giver os, som skaber masser af stof til eftertanke. Plottet skydes af fra start, men via en række mere rolige beskrivende scener kommer det todelte samfund helt ind under huden på publikum, således at det er endnu mere forfærdende at se på, hvorledes alle er selv nærmest, når først det hele begynder at krakelere. Dette gøres også fint ved at bringe en enkelt familie meget i fokus, hvor faderens med sin kyniske og selviske tilgang til at løse La Zonas problem til sidst i en meget rørende og smertefuld scene indser, at han har smadret sin familie totalt. Specielt i filmens sidste tredjedel skruer Rodrigo Plá tommelskruerne på og giver os en række scener, som næsten er ubærlige at overvære, blandt andet en meget stærk scene, hvor politiet lader drengen fra slummen i stikken, hvor han ellers så sig reddet. Det gør ondt langt ind i sjælen at se hans rædselsslagne ansigt, da det går op for ham, at hans sidste redningsplanke svigter.
Filmen fungerer klart bedst i kraft af sine menneskeskildringer og samfundskritiske portræt og de meget følelsesladede enkeltscener. Som spændingsfilm fungerer den ok, men det er ikke her, at den kvalitetsmæssigt hæver sig. Dertil er historien for lige til med mangel på overraskelse. Men det er klart budskabet der tæller i La Zona, og det leveres særdeles effektfuld. En stærk film, som rammer lige i mellemgulvet, ikke mindst når man lever i det danske overflodssamfund.
Zonen er et område i en større mexicansk by, hvor en række velhavere har forskanset sig fra byens øvrige slum via en stor mur og hegn – tankerne flyver hurtigt til Berlin, selvom formålet ikke var helt det samme – og igennem massiv overvågning og eget vagtværn holder resten af beskidte by på afstand. Et uvejr åbner muligheden for, at tre drenge fra den fattige side af muren kan gå på rov ved de riges bord, men en række tilfældigheder gør, at det ender med flere mord, og at en af slumdrengene bliver til jaget vildt i La Zona.
Igennem dette set up formår Rodrigo Plá at vise os, hvor korrupt det mexicanske samfund er, og ikke mindst for kynisk velhaversamfundet reagerer, når deres særstatus i samfundet med egne regler bliver truet. Det gør ondt langt ind i sjælen, når man ser, hvorledes folk i Zonen holder møde om, hvorledes de skal reagere på situation, hvor de fattige nærmest omtales som levende slagtekvæg, som de kan behandle efter for godt befindende. Lighed for loven er der ikke meget af, her er det tykkelsen af tegnebogen der bestemmer.
Det er en stærk debut med høj troværdighed Rodrigo Plá giver os, som skaber masser af stof til eftertanke. Plottet skydes af fra start, men via en række mere rolige beskrivende scener kommer det todelte samfund helt ind under huden på publikum, således at det er endnu mere forfærdende at se på, hvorledes alle er selv nærmest, når først det hele begynder at krakelere. Dette gøres også fint ved at bringe en enkelt familie meget i fokus, hvor faderens med sin kyniske og selviske tilgang til at løse La Zonas problem til sidst i en meget rørende og smertefuld scene indser, at han har smadret sin familie totalt. Specielt i filmens sidste tredjedel skruer Rodrigo Plá tommelskruerne på og giver os en række scener, som næsten er ubærlige at overvære, blandt andet en meget stærk scene, hvor politiet lader drengen fra slummen i stikken, hvor han ellers så sig reddet. Det gør ondt langt ind i sjælen at se hans rædselsslagne ansigt, da det går op for ham, at hans sidste redningsplanke svigter.
Filmen fungerer klart bedst i kraft af sine menneskeskildringer og samfundskritiske portræt og de meget følelsesladede enkeltscener. Som spændingsfilm fungerer den ok, men det er ikke her, at den kvalitetsmæssigt hæver sig. Dertil er historien for lige til med mangel på overraskelse. Men det er klart budskabet der tæller i La Zona, og det leveres særdeles effektfuld. En stærk film, som rammer lige i mellemgulvet, ikke mindst når man lever i det danske overflodssamfund.
11/08-2008
