More Than Eyecandy

3.0
Jessica Alba er kendt som The Queen of Eyecandy, men i David Moreau og Xavier Paluds remake afPang-brødrenes succesgys fra 2002 viser hun, at hun faktisk også kan spille ganske overbevisende skuespil. Set som selvstændig film – originalen står ikke særlig tydelig i min erindring – er The Eye en fin lille gyser, hvor uhyggen flere gange kommer snigende ind på en med sit foruroligende look og truende lydspor.

Cellehukommelse er teorien om, at enkelceller selv har en hukommelse, således kropsdele har egen erindringer med sig over i en ny krop når og hvis, der bliver transplanteret. Således kan Sydney Wells pludselig huske og se ting efter hendes hornhindetransplantation, som hun ved, at hun ikke har oplevet. Og det er ikke ture til Disney World eller fester på stranden, som pludselig finder vej ind i den smukke unge piges sind. Det er billeder af brændende folk, lidende børn og mørke skræmmende ånder. Således indleder Sydney jagten på øjnenes tidligere ejermand, da hendes connection fortæller hende, at personen bag øjnene bærer på en stor hemmelighed.

The Eye er en gyser i et adstadigt tempo, hvor det i høj grad er en faretruende stemning og dystre billeder, der bærer filmen, og her lykkes filmen langt hen af vejen. Der er masser af uhygge på hospitalsgange og i tomme lejligheder, hvor man hele tiden er i tvivl om, hvad der gemmer sig i skyggerne. Men på nær nogle effektive chok bliver filmen aldrig nervepirrende spændende, og plottet forekommer på mange måde banalt og for langsomt fortalt. Selvom stemningen er lige i øjet, så tager man sig flere gange i at håbe på at begivenheder vil begynde at tage mere fart.

Jeg havde inden filmen mine tvivl om, om Jessica Alba var den rette at smide ind i remake af en særdeles spooky asiasisk horrorfilm, men hun gør det over forventning, og det er ikke hendes skyld, at filmen ikke er helt oppe og ringe. Hun formår i flere omgange at lægge ansigtet i de rettet skræmte folder. Resten er skuespillerholdet er relativt anonyme, hvor kun Alessandro Nivola, som Sydneys doktor formår at efterlade et indtryk, der ikke glider ud i glemsel med det samme.

The Eye er et fint remake uden at skrive sig ind i gyserfilmshistorien. David Moreau og Xavier Palud var fx en del mere skræmmende i deres første film, den simple gyser Them. Filmen skal ses for en række fede stemninger og flere skræmmende billeder, der gør en ubehageligt indtryk, men dybest set er der intet her, som ikke er set bedre i andre gyserfilm. Det skulle da lige være Jessica Eyecandy Alba.
The Eye