Wanted er så absolut Unwanted

1.0
Denne her film er det værste møg jeg nogensinde har set, bogstavelig talt! Mine venner og jeg kom ud af biografen og var målløse over hvor skidt den var. Vi talte efterfølgende om, om vi kunne komme på andre film som vi decideret synes var dårlig...vi kunne sagtens komme på film vi ikke synes om, men det har mere med at gøre at Dirty Dancing f.eks. ikke lige er vores smag, men det gør den jo ikke dårlig. Wanted er i den stil som jeg normalt synes om, men den ER hamrende dårlig !
Tynd historie med manglende grundlag og forklaring på "HVORFOR!", dårligt script, platte platte platte ideér der skal adskille den men som absolut ikke virker men bare er...ja nemlig PLATTE !, skidt plagiat af Matrix uden det giver mening i denne film da den foregår i "den virkelig verden", kopi af f.eks. klichéer fra Star wars.

Filmen er selvfølgelig en action film, og det skal den være fyldt med, men der er forskel på action, og det her er så overdrevet plat at det bare bliver trættende at sidde og ryste på hovedet over hvor tåbeligt det er.

Jeg sidder og bryder min hjerne med at finde noget positivt, og jeg kan ikke komme på noget. Jolie er selvfølgelig altid smuk, selvom hun måske er lidt for anorexi ramt her, og så er Morgan Freeman en klar favorit, men desværre får han ikke meget at arbejde med her.

Jeg vil absolut ikke anbefale man bruger tid og penge på denne film, og hvis man gør, og du ligesom jeg efter 10 minutter overvejer at gå, men tænker "der må komme et tvist som gør filmen værd at se", så glem det og bare gå, for denne film vender aldrig til det positive.
Wanted