Kan det blive mere sort/hvidt?

Jeg elsker film, der tager fat i 1960'erne. Et årti, der for mig står som det sidste med store tænkere. Niels Arden Oplev er ikke en stor tænker. Han tyer til en usædvanligt sort/hvid, klichefyldt og flere steder pedantisk skabelon, hvor de gode er åhh så gode, og med alle de rette intentioner og meninger, og de onde er slet og ret onde - nærmest monstrøse. Jeg troede dansk film var blevet klogere siden Den Kroniske Uskyld, hvor Susse Wold (intet ondt om hende) er fremstillet lige så monstrøs som skoleinspektøren her i filmen. Det er synd, for filmen havde helt klart potentiale. Bare ærgerligt når det hele tabes på gulvet pga. en klodset instruktion og et unuanceret manuskript.

Det er også et stort problem, at filmen minder om noget, der er optaget til TV. Det hjælper ikke på den i forvejen dårlige illusion af, at vi skal befinde os i 1960'erne. Filmen mangler slet og ret stemning.