- Deja-vu -

3.0
Jeg har altid haft det svært med Wes Anderson, hvis film jeg på samme tid jubler og ærgrer mig over, og netop denne tradition fortsætter ”The Darjeeling Limited”. Endnu engang hiver Anderson os med på en farverig rejse (denne gang bogstavelig talt), hvor et fortvivlet persongalleri slås med at finde dem selv, og vi som tilskuer slås med at finde os selv i dem. Det er nemlig nogle svære størrelser Anderson arbejder med, og selvom han fortsat er betagende rent billedkompositorisk, og han stadig mestrer den stille situationskomik som ingen anden, så falmer det hele, vanen tro, mod enden, og vi ender med en lidt for uklar affære, der i virkeligheden ikke har nær så meget på hjerte, som den påstår.
The Darjeeling Limited